Bag om Teleguiden: Din uvildige guide til det danske telemarked
- 100% redaktionelt uafhængige. Teleguidens anbefalinger er aldrig til salg.
- Priser og data opdateres jævnligt, da markedet er i konstant forandring.
- Teleguidens eneste mål er at finde den bedste værdi for dig som forbruger.

Vores mission
Teleguiden blev stiftet i 2019 på grund af en simpel frustration: Det danske telemarked var uoverskueligt. At finde det bedste tilbud på internet eller mobilabonnementer var en jungle, fordi sammenligninger og søgeresultater sjældent var neutrale, dækkende og/eller repræsentative for markederne som helhed.
Missionen er at ændre dette. At give dig og andre forbrugere et klart, ærligt og datadrevet overblik. Teleguiden indsamler data og laver det hårde analysearbejde, så du kan træffe et informeret valg og spare penge – helt uden besværet.
Visionen er klar: Teleguiden skal være Danmarks foretrukne sammenligningstjeneste og guide til mobil- og internetabonnementer.
Vores værdier – sådan arbejder vi
Hos Teleguiden følges et sæt af kerneværdier, der definerer hvordan der arbejdes i praksis og til dagligt.
- 100% uvildighed. Teleguidens anbefalinger og guides er aldrig til salg. Teleguiden er en uafhængig tjeneste, og vores resultater er udelukkende baseret på grundig analyse, solide datagrundlag og forbrugertendenser. Du skal kunne stole på anbefalinger og guides.
- Datadrevet grundighed. Når nye guides udgives, sker det på baggrund af en systematisk indsamling af data om priser, vilkår, ydeevne m.m. fra anerkendte, uvildige kilder, såsom Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Statistik, Teknologisk Institut og mange andre. Teleguidens anbefalinger baseres således på et solidt, faktuelt grundlag.
- Altid opdateret. Telemarkedet rykker sig hurtigt. Teleguiden forpligter sig til løbende at overvåge markedet, så du altid har adgang til relevante priser og anbefalinger af de bedste abonnementer her og nu.
- Forbrugeren kommer først. Alt, hvad der udgives, har til formål at hjælpe dig. Teleguiden oversætter det komplekse til et letforståeligt sprog og bruger timer på at indsamle data, så du hurtigt kan overskue markedet og finde det bedste produkt til dine behov.
Bygget på ekspertviden og mangeårig erfaring

Research, analyse og indhold varetages af Thomas Løwe Hansen, som også er stifter af Teleguiden. Thomas’ unikke kombination af mangeårig erfaring med online forbrugerportaler og en dyb teknisk forståelse fra sine IT-uddannelser er din garanti for kvaliteten og nøjagtigheden i alt, hvad han udgiver.
Historie
Teleguiden.dk startede i 2019 som en vidensportal, der gik under navnet Netrådet.dk. Her kunne man finde råd og vejledning om internet- og mobilabonnementer, så man blev klædt på til at finde de bedste. Senere kom egentlige sammenligningsfunktioner til, således at brugere selv kunne søge og filtrere i resultaterne. Siden er efterfølgende blevet omdøbt til det mere retvisende navn, Teleguiden.
I år 2024 blev mere end 200.000 brugere hjulpet i deres søgen efter bredbånd, mobilabonnementer eller teknologisk viden, og målet er at hjælpe endnu flere i fremtiden.
Kontaktinformationer
- Firmanavn: Klik1 ApS
- CVR-nummer: 40310886
- Adresse: Kongepennen 13, 5220 Odense SØ
- E-mail: kontakt @ klik1media.dk
- Telefon: +45 44 18 14 58 (Hverdage mellem 10:00 – 16:00)
Vores partnere
Teleguiden har flere partnerskaber, der bidrager til finansieringen af driften. Partnerne består af teleselskaber og internetudbydere, der betaler provision ved oprettelse af nye abonnementer. Det betyder, at vi kan fokusere på at lave dybdegående analyser, guides og anbefalinger, der ikke sker direkte på opfordring fra enkelte kommercielle interessenter, men udelukkende ud fra vores egne kerneværdier og metoder.
Herunder kan du finde et udpluk af de udbydere, der samarbejder med Teleguiden:











