Hiper kan levere internet i hele landet gennem fibernettet, kabel-TV nettet og sågar 5G-netværket. Men kan det betale sig? Se priser, anmeldelser og købsguide her, og bliv klogere på om Hiper er det rette valg for dig.

    Hiper internet priser

    Herunder kan du se alle priser på Hiper internet. Du behøver ikke indtaste din adresse, men kan i stedet vælge det/de net, som er relevante for dig. Dermed har du fuldt overblik over alle priser på fibernet og kabel-TV net i hele landet.

    UdbyderHastighed1HastighedRouterTypeNetBinding1BindingMindstepris1MindsteprisPris/md.1Pris/md.Link
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberEWII66 mdr.17941794 kr.299299 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberNord Energi66 mdr.17941794 kr.299299 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberThy-Mors Energi66 mdr.17941794 kr.299299 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper300/60300/60 MbitJaKabel-TVTDC (kabel-TV)66 mdr.17941794 kr.299299 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberTDC (fiber)66 mdr.19141914 kr.319319 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/5001000/500 MbitJaKabel-TVTDC (kabel-TV)66 mdr.19141914 kr.319319 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberGlobalConnect66 mdr.20342034 kr.339339 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberNorlys66 mdr.20942094 kr.349349 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberFibia66 mdr.20942094 kr.349349 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberEnergi Fyn66 mdr.20942094 kr.349349 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberSEF Fiber66 mdr.20942094 kr.349349 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper100/100100/100 MbitJaFiberRAH Fiber66 mdr.20942094 kr.349349 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberNord Energi66 mdr.21542154 kr.359359 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberTDC (fiber)66 mdr.22142214 kr.369369 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberEWII66 mdr.22142214 kr.369369 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberThy-Mors Energi66 mdr.22142214 kr.369369 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberSEF Fiber66 mdr.22142214 kr.369369 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberEnergi Fyn66 mdr.23342334 kr.389389 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberRAH Fiber66 mdr.23342334 kr.389389 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberNorlys66 mdr.24542454 kr.409409 kr./md.Gå til udbyder
    HiperHiper1000/10001000/1000 MbitJaFiberFibia66 mdr.24542454 kr.409409 kr./md.Gå til udbyder

    Hvem er Hiper?

    Hiper er en dansk internetudbyder, som udelukkende tilbyder internetforbindelser. Sådan har det været siden starten i 2015, hvor Hiper blev grundlagt som udfordrer til de store/etablerede internetudbydere på markedet. De fik hurtigt mange nye kunder, og i 2018 blev de opkøbt af TDC (Nuuday). Hiper opererer fortsat som et datterselskab under Nuuday A/S, og er på denne måde sin egen enhed.

    Hos Hiper kan du i skrivende stund få fibernet, internet via kabel-TV nettet eller 5G internet. Sidstnævnte er deres nyeste produkt, som blev tilføjet i starten af 2025, og som dækker hele Danmark via TDC’s 5G-netværk.

    Hiper tilbyder desuden forskellige hastigheder på de fleste adresser.

    Fun fact: Hiper var første alternative udbyder på TDC’s kabel-TV net. Det var med andre og første gang nogensinde, at danske forbrugere kunne vælge mere end én internetudbyder via deres kabel-TV stik.

    Anmeldelse af Hiper (med fordele og ulemper)

    Hiper er en vellidt internetudbyder, der i årevis har ligget i toppen af undersøgelsen fra Loyalty Group, BrancheIndex Internet, der kortlægger forbrugernes tilfredshed med – og loyalitet overfor – deres internetudbyder. På Trustpilot ser det også godt ud for Hiper: Her scorer de 4,7 stjerner ud af 5 ud af mere end 42.000 anmeldelser. Det er ganske flot, og markant højere end de fleste internetudbydere på markedet.

    Hvis vi kigger nærmere på internetforbindelserne og mulighederne, ser det også godt ud. Hiper dækker alle store fibernet (10 stk. i alt), og kan derudover levere via kabel-TV nettet og TDC’s 5G-netværk. Sidstnævnte er særligt interessant, hvis du ønsker hurtig og fleksibel tilslutning til nettet, da du slipper for at vente på teknikerbesøg, åbning af infrastruktur og lignende.

    I forhold til hastigheden klarer Hiper sig godt i test. Hos Speedtest kan man se de hurtigste internetudbydere på landsplan, og her lægger Hiper sig i spidsen med en medianhastighed på 277,56 Mbps.

    Fordele ved Hiper internet

    • Generelt fornuftige priser. Hiper ligger i midten af de billigste og dyreste internetudbydere på markedet.
    • Flere hastigheder at vælge imellem. Det er rart, hvis du f.eks. gerne vil nøjes med 100/100 Mbit, hvilket også er billigere.
    • Flere internetteknologier at vælge imellem: Fibernet, kabel-TV net eller 5G internet.
    • Gode åbningstider – særligt på chat, der også holder åbent i weekender.
    • Trådløs router altid inkluderet.
    • God gennemsigtighed – alle hastigheder, priser og evt. merpriser fremgår tydeligt på siden for bredbånd.

    Ulemper ved Hiper internet

    • 6 måneders binding på alle abonnementer (men dette er standard ved de fleste internetudbydere).
    • Ingen mulighed for at fravælge trådløs lånerouter, hvis du f.eks. har din egen.
    • Ingen dedikeret teknisk support.

    Hiper fibernet priser

    Hiper har differentierede priser på fibernet. Prisen er således afhængig af, hvilket fiberselskab, du er tilsluttet. Fiberselskabet ejer kablerne, og udlejer denne kapacitet til Hiper. Hos Hiper starter priserne fra 299 kroner pr. måned for 100 Mbit, og går op til 409 kroner pr. måned for 1000 Mbit. Du kan få et overblik over priserne herunder:

    Priser på Hiper fibernet:

    • 100/100 Mbit: Fra 299 kroner pr. måned
    • 1000/1000 Mbit: Fra 339 kroner pr. måned

    Hiper bredbånd priser

    Hos Hiper kan du få bredbånd via kabel-TV, hvis du er koblet på TDC’s kabel-TV net. Prisen ligger mellem 299 og 309 kroner pr. måned, men dette er fra-priser. Den højeste pris er 339 kroner pr. måned, og afhænger altså af din adresse.

    Af denne grund er Hiper bredbånd, som altså leveres gennem kabel-TV stikket, ikke det billigste på markedet. Ydermere er den billige internetforbindelse på 300/60 Mbit ikke tilgængelig på alle adresser. Du kan se priserne herunder:

    Priser på Hiper bredbånd:

    • 300/60 Mbit: Fra 299 kroner pr. måned
    • 1000/500 Mbit: Fra 309 kroner pr. måned

    Hiper 5G internet priser

    Hos Hiper kan du få 5G internet med fri data og trådløs lånerouter til en ganske fornuftig pris: 279 kroner pr. måned. Det er, som du kan se i vores sammenligning af det billigste 5G internet, blandt de laveste priser i landet.

    Det er også den laveste pris, der findes, hvis du ønsker 5G internet med fri data på TDC’s netværk.

    Hiper viser herover hvor nemt det er at installere 5G internet. Screenshot: Hiper.dk.

    Købsguide: Vælg dette internet fra Hiper

    Vi anbefaler, at du går efter fibernet, hvis du vil have internet fra Hiper. Det skyldes to ting: Priserne er rimelige, og du får gratis trådløs lånerouter. Ønsker du hurtigere levering og dermed ibrugtagning af din internetforbindelse, kan du med fordel vælge 5G internet fra Hiper. Så kommer du online på under en uge, og du slipper for at trække kabler til/i din bolig.

    Vores anbefaling er altså:

    • Vælg Hiper fibernet med hastighed på 1000/1000 Mbit. Så får du en pålidelig, hurtig og stabil forbindelse, der kan bruges til alle formål.
    • Vælg Hiper 5G internet. Så får du en nem og fleksibel internetforbindelse, der fungerer i hele landet, og som blot kræver adgang til stikkontakt.
    • Alternativ: Vælg Hiper fibernet med hastighed på 100/100 Mbit. Så sparer du penge, samtidig med at du få en stabil forbindelse til det moderate forbrug.

    Hiper vs. konkurrenterne

    Hvis man skal sammenligne Hiper med andre dedikerede internetudbydere, er feltet relativt lille. Blandt Hipers direkte konkurrenter finder vi således Fastspeed, der blev startet med nogenlunde samme formål: At rive op i markedet og skabe noget nyt. Da markedet i lang tid har været præget af hård konkurrence, er det imidlertid småt med udbydere, der satser udelukkende på internetforbindelser.

    Zoomer man lidt ud, finder man flere direkte konkurrenter til Hiper, selvom de ikke kun er dedikerede internetudbydere, men blot har internetforbindelser som del af deres produktportefølje. Her er det blandt andet værd at nævne Altibox, som dækker en lang række små og store fibernet over hele landet. EWII, som dækker det meste af landet med fiberbredbånd og internet via kabel-TV nettet uden binding. Norlys, som også dækker det meste af landet, og tilbyder kraftigere Wi-Fi pakker til store hjem.

    På 5G-området møder Hiper nok det højeste niveau af konkurrence: Her konkurrerer Hiper mod alle de billige teleselskaber, heriblandt Oister, 3, Telenor, Duka, Greentel og CBB Mobil.

    Fakta om Hiper

    Hvilke typer internet kan jeg få hos Hiper?

    Du kan du fiberbredbånd, internet via kabel-TV og 5G internet hos Hiper. Ønsker du forskellige hastigheder, kan du vælge fiberbredbånd. Her kan du eksempelvis vælge 100/100 Mbit, hvis du ønsker en lavere hastighed til en lavere pris.

    Hvad koster internet fra Hiper?

    Internet fra Hiper koster fra 279 kroner pr. måned, hvis du vælger 5G internet. Vælger du fiberbredbånd, starter priserne ved 299 kroner pr. måned, og det samme gælder for internet via kabel-TV.

    Hvem samarbejder Hiper med?

    Hiper samarbejder med en række fiberselskaber: TDC Net, EWII, Norlys, Nord Energi, Fibia, Energi Fyn, Thy-Mors Energi, GlobalConnect, SEF og RAH. Det er gennem disse fiberselskaber, at du kan få fiberbredbånd hos Hiper.

    Hvem ejer Hiper?

    Det er Nuuday A/S (TDC), der ejer Hiper. Hiper startede ellers som selvstændig internetudbyder i 2015, men blev opkøbt i 2018. De fungerer stadig som selvstændig virksomhed gennem Hiper A/S med egen direktion og koncept, der adskiller sig fra resten af koncernen.

    Er router inkluderet hos Hiper?

    Ja, router er altid inkluderet hos Hiper. Du får en trådløs router til låns, når du bestiller fiberbredbånd, internet via kabel-TV eller 5G internet fra Hiper. Denne kan ikke fravælges som del af det normale bestillingsflow på hjemmesiden.

    Er der binding hos Hiper?

    Ja, der er 6 måneders binding hos Hiper. Det er standard for branchen, og altså helt normalt. Bindingsperioden betyder, at abonnementet tidligst kan ophøre efter 6 måneder. I den forbindelse skal du være opmærksom på opsigelsesvarslet – din opsigelse skal indgives senest 30 dage før bindingsperiodens ophør, hvis du ønsker at opsige abonnementet til denne dato.

    Thomas er stifter af Teleguiden.dk og ansvarlig for research, analyse og indhold. Han har arbejdet med forbrugerportaler siden 2012, og kombinerer sin viden om telemarkedet med en teknisk baggrund som IT-supporter og datamatikerstuderende. Thomas har en passion for teknologi og formidlingen af denne, hvilket ofte kommer til udtryk i guides og artikler på Teleguiden.dk.

    Skriv en kommentar