Er du i tvivl om, hvilket internet du kan få på din adresse? Vi har udviklet et søgeværktøj, som viser dig mulighederne på alle adresser i Danmark. Værktøjet forbinder til Digitaliseringsstyrelsens database, hvorefter du præsenteres for de tilgængelige internetmuligheder på din adresse.
Tjek hvilket internet du kan få
Indtast din adresse herunder, og få svar med det samme.
Teknologi | Hastighed (op til) | Priser |
---|
Teleguiden hjælper dig til bedre internet
På Teleguiden.dk finder du ekspertguides og vejledning til bedre internet på enhver adresse. Der er høj konkurrence blandt danske internetudbydere, og det kan du udnytte til egen fordel. Vi har over 5 års brancheerfaring, og i løbet af denne tid er markedet fundamentalt ændret. Nye teknologier er kommet til, internettet er blevet hurtigere og priserne er både steget og faldet.
Når du skal undersøge, hvilket internet du kan få på din adresse, bør du følge nedenstående trin. Så får du den bedste internetforbindelse til dine behov, og du slipper for at betale mere end højst nødvendigt. Følg trinene herunder:
- Kend teknologierne. Fibernet, mobilt bredbånd og internet via kabel-TV er de mest populære teknologier. Sæt dig ind i dem alle, og vælg den bedste til dine behov. Du finder en detaljeret beskrivelse af dem alle længere nede på denne side.
- Kend dit behov. De fleste kan sagtens nøjes med en hastighed på 100/100 Mbit/s, men prisforskellen er ofte minimal. Vi anbefaler at du vælger 200-300 Mbit/s som minimum, så du både kan streame, downloade og game uden problemer.
- Indtast din adresse i søgefeltet herover. Så får du omgående svar på, hvilke muligheder du har, og du kan klikke direkte videre til de laveste priser i hver kategori.
- Sammenlign mulighederne. Nu kan du sammenligne hastigheder, priser og bindingsperioder. Du kan spare mange penge, hvis du vælger det billigste abonnement.
Start processen ved at overveje dine behov, og indtast så din adresse øverst på denne side.
Hvorfor har jeg ikke de samme internetmuligheder som andre?
I Danmark er infrastrukturen til internetforbindelser privatejet og fordelt mellem et stort antal selskaber. Det er disse selskaber, som står for udrulningen til nye områder, og som ultimativt bestemmer hvornår der kommer nye internetmuligheder til en given adresse eller område.
Hvis du endnu ikke har fibernet, kan du holde øje med Bredbåndspuljen og søge om tilskud når/hvis det bliver muligt for dit område.
Har du endnu ikke adgang til mobilt bredbånd med høje hastigheder, kan du holde øje med Mastedatabasen.dk. Her kan du finde informationer om kommende mobilmaster og deres positioner, hvorved du får en idé om hvorvidt du f.eks. kan få 5G internet i nærmeste fremtid.
Hvordan vælger jeg det rette internet?
Du vælger det rette internet ved at undersøge mulighederne og kende dine behov. Det kan i sig selv være en udfordring, men førstnævnte får du heldigvis hjælp til her på siden. Når du skal kende dine behov, bunder det i de mange forskellige muligheder, som findes hos hver enkelt udbyder, og som ultimativt har betydning for kvaliteten af din internetoplevelse. Herunder er nogle ting, som du skal overveje, inden du bestiller nyt internet:
- Hastighed: De fleste kan få hastigheder på 100, 300 eller 1000 Mbit/s. Vælg mindst 300 Mbit/s, hvis du er i tvivl, eller 1000 Mbit/s hvis I er en større familie.
- Internettype: Fibernet er den mest populære type internetforbindelse, men mobilt internet vinder også frem. Vælg fibernet, hvis du vil have en stabil forbindelse med høj kapacitet. Vælg mobilt internet, hvis du vil have en nem og fleksibel internetforbindelse
- Med eller uden router: Mange internetudbydere leverer en lånerouter til din adresse, når du bestiller internet. Det sparer dig for 1000-2000 kroner, og giver dig hurtigt trådløst internet. Vælg internet med tilhørende lånerouter, hvis du gerne vil spare udgiften til ny router.
- Bindingsperiode: De fleste internetforbindelse har 6 måneders binding. Ønsker du bredbånd uden binding, har du kun en håndfuld udbydere at vælge imellem.
- Kundeservice: Du kan ringe eller skrive til de fleste internetudbydere. Ønsker du personlig betjening, skal du vælge internet fra Telenor, Telia, 3 eller YouSee, da de har fysiske butikker i de fleste byer. Tjek også Loyalty Groups BrancheIndex Internet-undersøgelse, hvis du vil finde internetudbyderen med Danmarks mest tilfredse kunder.
Hvilken internetteknologi kan jeg få?

Du kan få mobilt internet i hele Danmark, og derudover kan du med stor sandsynlighed få fibernet. Mange boliger har også internet via TV-stikket (coax) eller via telefonstikket. Internet via telefonstikket er dog ved at blive udfaset, og i løbet af 2029 forventer TDC at slukke helt for signalet til det gamle kobbernet.
Hos Tjekditnet.dk finder du følgende nøgletal for de fire gængse typer internetforbindelser:
Teknologi | Dækning |
---|---|
Fiberbredbånd | 88 % |
Internet via TV-stikket (coax) | 59 % |
Mobilt internet (min. 30 Mbit) | 100 % |
Internet via telefonstikket (DSL) | 74 % |
Fiberbredbånd – hurtigt og fremtidssikret
Fiberbredbånd er i fremgang over hele landet, og allerede i 2022 rundede man en million abonnementer. Det kan blandt andet tilskrives en stor indsats de landets førende net- og teleselskaber, såsom TDC, Fibia, EWII og Norlys, der har udrullet fibernet til store dele af landet gennem de seneste år.
Hvis du kan få internetforbindelse via fibernettet, anbefaler vi at du vælger dette. Så får du både en hurtig og stabil internetforbindelse, der også er fremtidssikret i de næste mange årtier.
Fordele ved fiberbredbånd
- Høj hastighed – op til 1000/1000 Mbit/s på de fleste adresser.
- Stabil forbindelse – hastigheden påvirkes kun minimalt af eksterne faktorer.
- Mange udbydere at vælge imellem (på de fleste adresser). Det giver dig attraktive priser og gode muligheder for at forhandle dig til bedre vilkår.
- Fremtidssikret. Fiberbredbånd forbedres og udvides hele tiden.
Ulemper ved fiberbredbånd
- En smule dyrere end andre teknologier.
- Fiberselskaberne har forskellige priser, så det kan være svært at sammenligne.
- Kræver montering af fiberboks i boligen.
Internet via TV-stikket (coax) – billigt og pålideligt
Internet via TV-stikket, også kaldet ‘coax internet’, har været udbredt i mange år. Udviklingen er imidlertid gået lidt i stå, og det udrulles primært til områder med en relativt tæt bebyggelse. Derfor dækker teknologien kun 59 procent af danske adresser, og der er ikke udsigt til en øgning i dækningen.
Ikke desto mindre er teknologien både billig og yderst pålidelig, og dermed er den stadig attraktiv. Det er muligt at få hastigheder på op til 1000/500 Mbit/s, hvilket for de flestes vedkommende er mere end rigeligt. Prisen er som regel 50-100 kr. lavere end fiberbredbånd med samme hastighed.
Fordele ved internet via TV-stikket
- Masser af konkurrence mellem udbydere giver bedre priser til kunderne.
- Pålidelig forbindelse – ofte er der kun få sekunders nedetid på en måned.
- Kræver ikke montering af særligt udstyr på din adresse, du skal blot have TV-stik i din bolig.
Ulemper ved internet via TV-stikket
- Kun tilgængeligt på ca. 60 procent af alle adresser.
- Hastighed kan ikke altid garanteres.
- Forbindelsen kan påvirkes af antal samtidige brugere.
Mobilt internet – ingen teknikerbesøg og mere fleksibilitet
Mobilt internet kaldes også for mobilt bredbånd, og er et interessant alternativ til internetforbindelser via kabel. Her får du tilsendt et SIM-kort, og ofte får du også en lånerouter med i abonnementet.
Den største fordel ved denne type internetforbindelse er at den virker i hele Danmark, og ikke kræver installation eller teknikerbesøg. Du kommer med andre ord på nettet i løbet af 2-3 hverdage.
Hos flere udbydere kan du endvidere få mobilt internet med ubegrænset data, så du ikke skal bekymre dig om dit forbrug.
Fordele ved mobilt internet
- Nem oprettelse – du kommer online på 2-3 hverdage.
- Høj fleksibilitet. Mobilt internet fungerer i hele landet, og begrænses dermed ikke til en enkelt adresse.
- Ubegrænset data fås hos mange udbydere.
- Kræver ingen teknikerbesøg eller montering i din bolig.
Ulemper ved mobilt internet
- Forbindelse kan være upålidelig, særligt i byer og på landet, hvor lokale forhold påvirker signalkvaliteten.
- Routere er meget dyre, hvis du ikke kan nøjes med lånerouter (især 5G).
Internet via telefonstikket (DSL) – forældet og langsomt
Da internetforbindelser for alvor blev allemandseje i Danmark, blev de typisk leveret via det gamle kobbernet. Man splittede simpelthen telefonstikket i to forbindelser, så man både kunne tale i telefon og gå på nettet.
Denne type internetforbindelse er ikke længere attraktiv, da kapaciteten i mange områder er for lav. Mange adresser kan kun opnå hastigheder på mellem 10 og 20 Mbit via telefonstikket, og dette er utilstrækkeligt for de fleste moderne husstande.
I guiden til bredbånd via telefonstikket kan du læse mere om teknologien og mulighederne, hvis du fortsat er interesseret i denne type internetforbindelse.
Fordele ved internet via telefonstikket
- Stabil og pålidelig forbindelse.
Ulemper ved internet via telefonstikket
- Langsomt – hastigheder er ikke længere tidssvarende (typisk kun 10-20 Mbit/s).
- Dyrt ift. andre teknologier.
- Kræver ofte teknikerbesøg, især hvis dine installationer er af ældre dato.
Hvilken hastighed har jeg brug for?
De fleste internetforbindelser er i dag hurtige nok til at kunne opfylde de fleste behov, men der kan være særlige omstændigheder der gør at du har brug for en hurtigere forbindelse.
Herunder finder du vores generelle råd til hvilken hastighed du bør vælge.
Op til 50 Mbit – til de små behov
- 1-2 personer online samtidig
- Nyhedslæsning
- E-mails
- Opskrifter
Internetforbindelser på op til 50 Mbit kan sagtens fungere til de fleste behov, men det må forventes at der kan opstå problemer hvis flere bruger nettet samtidigt til eksempelvis streaming eller computerspil.
En forbindelse i denne hastighedsklasse vil eksempelvis ikke kunne fungere hvis én spiller computer mens en anden streamer og/eller sender større filer over nettet.
Der er heller ikke altid en anseelig prisforskel (hvis overhovedet nogen) mellem 50 Mbit-forbindelser og hurtigere forbindelser, så det kan måske i alle tilfælde bedre betale sig at vælge en hurtigere forbindelse.
100 Mbit – til den lille husstand
- 2-3 personer online samtidig
- Computerspil
- Streaming af musik
Hvis du er i tvivl om hvilken internethastighed du skal vælge, er 100 Mbit ofte mere end rigeligt. Der er da heller ikke så stor forskel på prisen i forhold til langsommere forbindelser, så her får du altså et godt abonnement til de flestes behov.
Med 100 Mbit er det ikke noget problem for flere at bruge forbindelsen samtidig. Eksempelvis vil 2-3 personer sagtens kunne spille computer alle streame musik på samme tid men det kan begynde at knibe hvis alle eksempelvis ser film samtidig, spiller computer eller sender filer over nettet.
300 Mbit – til børnefamilien
- 3-4 personer online samtidig
- Computerspil
- Streaming af film og TV
Til den moderne børnefamilie er det en god idé at overveje en hurtigere forbindelse, men her kan det også være nødvendigt at kigge på upload-hastigheden. Når internetforbindelsen blot angives som en “300 Mbit-forbindelse”, betyder det som regel at upload-hastigheden er lavere. Upload-hastigheden er vigtig hvis man ofte sender store filer over nettet, men også hvis man eksempelvis bruger Google Drev eller iCloud til at gemme billeder, video og data fra mobiltelefoner og computere.
1000 Mbit – til hjemmearbejdspladsen og store familier
- 5-6 personer online samtidig
- Download/upload af store filer
- Hjemmearbejdsplads
Med 1000 Mbit kan de flestes behov imødekommes. Selvom I er en stor familie med flere større hjemmeboende børn, er 1000 Mbit mere end rigeligt.
Du kan både få 1000 Mbit via TV-stikket eller fibernettet. Førstnævnte er en smule billigere, men du kan ikke altid regne med hastigheden. Fiberbredbånd garanterer som regel mindst 900 Mbit ud af 1000 Mbit, så her er du mere sikker på at få en høj hastighed.
Kan jeg få fiberbredbånd?
87 procent af alle adresser er koblet på fibernettet, så der er gode chancer for at du kan få fiberbredbånd. Fiberbredbånd er den bedste teknologi, hvis du ønsker en hurtig og stabil internetforbindelse.
Med fiberbredbånd kan du fremtidssikre din bolig, samtidig med at du får markedets hurtigste internet til en god pris. Er du fortsat ikke koblet på fibernettet i din bolig, anbefales det at holde øje med Digitaliseringsstyrelsens Bredbåndspulje. Her kan du læse informationer om hvordan du ansøger om at få etableret fibernet i området.

Det er en tidskrævende proces, men fordelen ved at blive godkendt til Bredbåndspuljen er at du får et tilskud til etableringen og dermed ikke skal betale en høj tilslutningsafgift til fiberleverandøren.
Fakta om internet på din adresse
Hvilke typer internetforbindelser findes der?
Der findes mobilt internet, internet via kabel-TV, internet via telefonstikket og fibernet. De mest populære typer internetforbindelser er fibernet og internet via kabel-TV, men mobilt internet vinder også frem. Internet via telefonstikket er til gengæld i færd med at blive udfaset, og er helt lukket ved udgangen af 2029.
Hvilken type internetforbindelse er den mest udbredte?
Med over 1.000.000 abonnementer i 2022 er fiberbredbånd den mest udbredte type internetforbindelse. Internet via kabel-TV stikket er også populært, da det er en smule billigere og meget pålideligt.
Hvad er det billigste internet man kan få?
Det billigste internet er mobilt internet, da prisen afhænger af den valgte datapakke. Man kan få mobilt internet fra kun 49 kroner pr. måned, men det kan gøres endnu billigere ved at bruge et billigt mobilabonnement med internetdeling.
Kan jeg få internet, hvor jeg bor?
Alle kan få internet, uanset hvor de bor. Enten via kabel (også kaldet ‘fastnet bredbånd’), eller via mobilnetværket. Sidstnævnte er ideelt, hvis du ikke har adgang til boligens faste installationer (lejer et værelse, f.eks.), eller hvis du bor på forskellige adresser i løbet af året (lejlighed/kolonihave/båd, f.eks.). Mobilt internet dækker 100 procent af landet.
Kan jeg få fibernet på min adresse?
Der er gode chancer for at du kan få fibernet på din adresse, da 87 procent af alle adresser har adgang til fibernettet. Det betyder, at selvom du ikke nødvendigvis har en fiberboks, kan du muligvis stadig bestille fibernet. Det kræver så bare lidt gravearbejde og et teknikerbesøg, men derefter får du adgang til hurtigt fiberbredbånd.
Hvordan tjekker jeg min internethastighed?
Du kan tjekke din internethastighed med en hastighedstest, der måler hastigheden mellem et startpunkt og et slutpunkt. Formålet er at måle, hvor hurtigt en mængde data kan fragtes ud til et punkt og tilbage igen, hvorved internethastigheden kan defineres. Vær dog opmærksom på, at en hastighedstest ikke altid er 100% nøjagtig, da en lang række faktorer har betydning for resultatet.