Retten til privatliv er uomtvistelig, og det kan have alvorlige konsekvenser hvis du deler private billeder uden vedkommendes samtykke. Særligt hvad angår krænkende eller seksuelle billeder af mindreårige, hvor konsekvenserne er vidtrækkende og straffen kan være særligt hård.
Som udgangspunkt må du ikke dele billeder af andre uden deres samtykke. Specielt ikke hvis billederne er taget i privat sammenhæng, ej heller selvom de er sendt til dig i en besked. Det vender vi tilbage til længere nede i denne artikel, hvor vi kortlægger reglerne for hvad man må dele af/om andre på nettet uden deres samtykke.
Sådan er reglerne for deling af billeder på nettet
Om deling af billeder på nettet skriver Datatilsynet følgende:
Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som en behandling af personoplysninger. (…) De databeskyttelsesretlige regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling (offentliggørelse af billedet) lovligt kan finde sted.
Kilde: Datatilsynet
Se en række konkrete eksempler længere nede.
Datatilsynet ændrede i september 2019 praksis. Dette betød at man gik væk fra den klassiske skildring mellem portræt – og situationsbilleder, som man har anvendt siden 2002.
Ændringen skyldes blandt andet den teknologiske og samfundsmæssige udvikling gennem de seneste to årtier. Afgrænsningen mellem portræt- og situationsbilleder har vist sig at være uklar, hvilket måske særligt skyldes bedre kameraer i smartphones og flittig brug af disse i mange forskellige henseender.
Datatilsynet har derfor ændret praksis således, at der ikke længere sondres mellem portræt- og situationsbilleder. I stedet vil spørgsmålet om billedet kan offentliggøres på nettet eller ej bero på en vurdering af billedet som helhed, dets karakter, samt formålet med offentliggørelsen. Det er den dataansvarliges pligt at vurdere dette før offentliggørelse.
Du er dataansvarlig, når du deler billeder af andre
Hvis du deler billeder som indeholder genkendelige personer, betragtes det som nævnt som en behandling af personoplysninger. Dette betyder at du indtager en rolle som dataansvarlig, og at du derfor er personligt ansvarlig for at billedet deles på et legitimt grundlag som hverken udstille/krænker vedkommende eller sætte ham/hende i et dårligt lys.
Eksempler på billeder du gerne må dele (og hvilke du ikke må)
Hos Datatilsynet bringes i alt 6 eksempler på billeder, som du gerne må dele uden samtykke, samt billeder du ikke må dele uden samtykke. Herunder er eksemplerne:
Eksempler på billeder, du som udgangspunkt kan offentliggøre uden samtykke:
- Billeder af publikum til et show/en koncert.
- Billeder af besøgende i en zoologisk have, forlystelsespark, el.lign.
- Billeder taget af en fritidsklubs/forenings udfoldelse af aktiviteter (begivenheder, kampe, m.m.)
Eksempler på billeder, du som udgangspunkt IKKE kan offentliggøre uden samtykke:
- Billeder af besøgende på privat område (f.eks. hos lægen, i banken, i fitnesscenter el.lign.)
- Billeder af besøgende på en bar, restaurant, diskotek el.lign.
- Billeder af ansatte i en privat eller offentlig virksomhed.
Deling af krænkende billeder er ulovligt
I dag har de fleste et kamera i lommen, og der kan hurtigt tages billeder af uheldige eller uhensigtsmæssige situationer som efterfølgende spredes som en steppebrand på internettet. Særlige grove tilfælde inkluderer krænkelse af privatlivet og blufærdighedskrænkelse, hvor straffen i nogle situationer er særligt hård.
Hvis du sigtes og efterfølgende dømmes for at dele billeder, der krænker vedkommendes blufærdighed eller hvis du krænker vedkommendes privatliv, kan du straffes med fængsel i op til 4 år.
Læs herunder om strafferammerne for deling af billeder uden samtykke:
Du kan straffes med op til 2 års fængsel ved blufærdighedskrænkelse
Hvis du deler billeder af en anden personlig i situationer der krænker vedkommendes blufærdighed, kan du blive straffet med op til 2 års fængsel (§ 232).
Du kan straffes med op til 4 års fængsel hvis ofret er mindreårigt
Der tages særlige forbehold for deling af billeder og video med mindreårige under 15 år, hvor fængselsstraffen er op til 4 år (§ 232).
Du kan straffes med op til 6 måneders fængsel for krænkelse af privatliv
Hvis du uden tilladelse videregiver billeder eller meddelelser af/fra en anden persons privatliv, kan du straffes med op til 6 måneders fængsel (§ 264 d).
Forældre: Pas på de sociale medier
Det er i dag normalt at børn helt ned til 6-års alderen har deres egen mobiltelefon, da den fungerer mere som et underholdningsredskab end et værktøj til kommunikation.
På mobiltelefoner er typisk installeret en lang række apps, deriblandt sociale medier såsom Facebook, Messenger og lignende.
Det har med andre ord aldrig været nemmere for børn at være i direkte kontakt med hinanden, og det er ikke altid hensigtsmæssigt.
Slet de sociale medier fra mobiltelefonerne
Det er derfor en god idé at begrænse børnenes adgang til de sociale medier, indtil de når en alder hvor de er gamle nok. Facebook og Instagram tillader eksempelvis ikke børn under 13 år at oprette en profil, så dette er en god rettesnor at gå efter.
Sociale medier spreder billeder med lynets hast
Faren ved de sociale medier er at børnene ikke altid forstår brugen af dem eller måden hvorpå indhold deles. Det kan således have uoverskuelige konsekvenser for de involverede børn, hvis et billede pludselig deles offentligt. Dette findes der mange eksempler på, eksempelvis historien om Linea på 15 år, der fik delt billeder af sig selv på nettet.
Kilder:
33 kommentarer
Hejsa
Jeg er blevet meldt til politiet. Hvor lang tid går der før jeg hører noget fra politiet? Det omhandler deling af en video på tiktok.
Vh anonym
Hej anonym
Politiet har en side, hvor de beskriver Forløbet efter anmeldelse. Desværre er det svært at sige præcist hvor lang tid der går, fra du er blevet anmeldt til der rejses sigtelse (HVIS der rejses sigtelse).
Det er ikke nødvendigvis sikkert, at du hører noget.
Hvis du er i tvivl eller bekymret for en anmeldelse, der vedrører dig, kan du altid ringe til din lokale politistation og høre nærmere.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Min datters klassekammerat (6. kl. / 12 år) ligger billeder op af hende på TicToc, som han har fået af en helt tredje person. Hendes konto er privat og hun er ikke venner med ham der ligger billederne op. Men det er hun så med tredje personen, som leverer billederne til ham. Jeg er egentligt ikke i tvivl om at det ikke er tilladt. Både for den ene og den anden der deler billederne. Men hvordan er straffen for mindreårige der deler uden samtykke? Er det kommunen der kontakter hjemmet, hvis man anmelder det, eller? Ikke fordi jeg vil straffe dem på den måde. Men lige lidt hjælper det når det kun er forældrene der irettesætter børnene. Der skal autoriteter til, for at “skræmme” børnene lidt. Så de forstår alvoren.
Mvh mig
Hej “mig”
Jeg har for god ordens skyld anonymiseret dit navn, da du underskriver din kommentar med “Mvh mig”.
Det kan være svært at navigere i det offentlige rum, og jeg forstår udmærket dine frustrationer i den pågældende sag. Da der i denne sag er tale om børn, som er under den kriminelle lavalder, vil de ikke som sådan kunne straffes jf. Straffelovens §15.
Jeg vil dog stadig anbefale at du indsamler al mulig dokumentation, og starter med at kontakte børnenes forældre. Derudover kan man anmelde den ulovlige billeddeling til TikTok, som så tager stilling til udfaldet.
Hvis sagen har karakter af chikane, kan den anmeldes til politiet. Her er det vigtigt at gøre forældrene opmærksomme på at sagen er meldt til politiet, da det kan være med til at understrege alvoren.
Slutteligt er det også muligt at søge rådgivning hos Red Barnet, som kan hjælpe jer videre med sagen.
Jeg håber det kan hjælpe dig videre.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej Thomas.
Jeg har nu gentagende gange set et nyt parti der gerne vil i Folketinget udstille mennesker på Facebook.
De filmer feks. en hus forbi sælger og siger at han ikke har noget arbejde og han burde kunne arbejde hvis han kan stå der og sælge aviser. De går også hen og snakker med ham og spørg om han gerne vil hjem til Rumænien igen og hvorfor han ikke bare tager afsted. De fortæller ikke at de vil ligge det ud nogen steder.
Sidste gang var det en ung høflig udlænding på ca. 15 år der blev nedgjort og bedt om at forlade landet.
Må de ligge sådanne videoer ud hvor de filmer folk lige op i hovedet.
Mvh. Anne Mette
Hej Anne Mette
Det lyder ikke rart. Jeg har ikke set disse videoklip, men det lyder ikke som om at de har et legitimt formål med at filme vedkommende.
Jeg er ikke bekendt med om der er paragraffer i straffeloven, der overtrædes i de givne tilfælde, men det lyder ikke som om at databeskyttelsesloven overholdes.
Det bedste du kan gøre er formentlig at rapportere det pågældende klip til platformen det er lagt ud på, og derudover tage kontakt til politiet. De vil i sådanne sager kunne vurdere om der er grundlag for en sigtelse, og hvilken slags sigtelse man evt. vil rejse.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hvis en person anklager mig for at lægge billeder eller andet på nettet af hende, og jeg ikke har gjort det. Hvad gør jeg så. Anmelder hende for falske anklager. Kan man finde ud af hvem der har gjort det.
Hej Ingelise,
Det er aldrig rart at blive anklaget for noget, man ikke har gjort. I Danmark er man heldigvis uskyldig til det modsatte er bevist, og bevisbyrden ligger altså ikke dig. Når du ikke har gjort det, har du ikke noget at frygte.
Jeg kender desværre ikke kriterierne for at anmelde en person for falske anklager, så der skal du tage kontakt til en advokat. Det kan godt blive lidt omkostningsfuldt, så det er en god idé at overveje fordele/ulemper herved.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Skolernes deling af billeder med skoleelever på ekskursioner på de sociale medier, børn under 15 år og uden forældre samtykke eller hvor forældre decideret har sagt nej til at give deres samtykke
Hvordan skal forældre forholde sig til det?
Hvem bestemmer her? Forældrene eller kommunerne?
Hej Josephine,
Det er et godt spørgsmål, som der desværre ikke findet et ja/nej-svar på. Skolernes fælles platform, Aula, indsamler kun samtykker for brug af portrætbilleder.
Herunder gengives en bid af samtykkeerklæringen for visning på institutionens hjemmeside(r):
Kilde: Aula
Generelle billeder fra eksempelvis ekskursioner kan således være undtagede. Hertil skriver Datatilsynet følgende:
Datatilsynet skriver dog også:
Kilde
Ud fra det jeg selv har læst, og uden at forholde mig til den specifikke sag, vil jeg mene der sker en overtrædelse af reglerne hvis/når skolen lægger billeder ud på offentlige medier af genkendelige personer. Særligt når billederne er af børn og unge. Hvis skolen tilmed bruger sociale medier som markedsføringskanal (og ikke kun info-kanal til forældre og andre med tilknytning til skolen), er det en særligt skærpende omstændighed.
Er billeder af dit barn blevet delt af skolen på sociale medier uden dit samtykke kan du, ifølge Datatilsynet, klage til skolen og bede dem om at slette billederne. Bliver dette ikke imødekommet, kan du sende en klage til Datatilsynet her.
Det blev et lidt langt svar, men jeg håber det var til hjælp.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Tak for svar Thomas
Det er rart at få bekræftet det jeg selv havde konkluderet.
Og en lille observation: jeg synes der er brug for en mere samfundskritisk tilgang til brugen af de sociale medier i stats- og kommune regi og de fagkompetencer der bør håndterer dette.
De bedste sommer hilsner
Velbekomme, Josephine.
Jeg er enig med dig, og synes eksempelvis slet ikke at folkeskoler bør have offentlig tilstedeværelse på sociale medier. Personale, forældre og elever med tilknytning til skolen kan jo passende bruge Aula, hvor rettigheder og privatliv er sikret. Skolerne kan så informere generelt via deres hjemmesider om f.eks. åbningstider, arrangementer, m.m.
Det er problematisk, at kommercielle sociale medier i stigende omfang bruges som informations-organ for offentlige institutioner.
Men det er naturligvis bare min mening 🙂
Venlige sommerhilsner
Thomas, Teleguiden.dk
Hej
Statsministeren har d. 18. marts 2021 på sin facebook profil og på sin instagram profil delt et billede af hende selv i en klasse på Bavneskolen i Dalby.
Det fremgår ikke at forældrene har givet tilsagn til at statsministeren eller socialdemokratiet måtte dele billeder af deres børn, men det må antages at en sådan indhentning af samtykker ikke har fundet sted.
Opslaget kan ses på https://www.facebook.com/mettefrederiksen.dk/
Er det lovligt for en statsminister på den måde at dele billeder af børn på sin egen profil på de sociale medier, uden børnenes samtykke?
Hej Kim,
Det er faktisk et godt spørgsmål og en interessant sag, som jeg også selv har siddet og grublet over.
Læser man det korte interview af Nick Larsen i BT, der med sin (nu berømte) finger tilkendegav sin holdning til statsministeren, lader det ikke til at klassen var ordentligt informeret om intentionen med billedet:
https://www.bt.dk/samfund/nick-larsens-finger-gaar-viralt-jeg-anede-ikke-at-hun-lagde-billedet-op
Jeg har desværre ikke et dybere kendskab til hvad der i den givne situation er aftalt (eller ikke aftalt), men i forhold til Datatilsynets tekst er der noget som peger i retning af at man ikke har foretaget en korrekt vurdering af billedet og dets karakter inden offentliggørelsen:
https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet
Jeg følger sagen, og redigerer denne kommentar hvis jeg støder på ny relevant information.
Opdatering: Der skulle angiveligt være indhentet samtykke fra elevernes forældre forud for besøget i klassen. Er dette tilfældet, er offentliggørelsen af billedet helt legitimt.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej Thomas
Gælder det også ældre klassebilleder, som feks er taget for 20 år siden, at de kun må lægges på nettet med samtykke fra dem der er på billedet?
Hej Charlotte,
Godt spørgsmål. Jeg vil mene at det skal i samme kategori som deling af nutidige billeder, hvilket vil sige at du bør bede om samtykke først. Så længe personerne på billedet er genkendelige, er der tale om en behandling af personoplysninger.
For en god ordens skyld har jeg sendt dit spørgsmål videre til Datatilsynet, og jeg opdaterer mit svar når jeg hører fra dem.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Min niece, som lige er fyldt 19 år, er konverteret til islam, og derfor begyndt at gå med tørklæde. Nu vil hun have min søster (hendes mor) til at slette de billeder, der gennem årene er blevet lagt ud af hende på facebook (bl.a. med synligt hår).
Kan min niece med tilbagevirkende kraft kræve det? Eller har hendes mor ret til at beholde billederne, da de jo i sin tid blev delt med “tilsagn”?
Vh Marie
Hej Marie,
Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg desværre ikke har fundet nogle konkrete svar på. Det bedste svar jeg kan give, er at et billede af en genkendelig person tæller som en personoplysning – og at din niece i så fald har ret til at tilbagekalde sit samtykke. Også selvom billedet i første omgang er lagt på Facebook med aktivt samtykke/tilsagn. Herefter er det så op til din søster, hvordan hun vil forholde sig til det tilbagekaldte samtykke.
Jeg håber at mit svar er brugbart, og håber ligeledes at I finder en god og mindelig løsning.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej Thomas
Tak for svar. Og for din medfølelse i en svær situation.
Jeg kom til at tænke på, om min niece kan påberåbe sig, at det er en form for “blufærdighedskrænkelse”, at min søster har billederne liggende af hende på facebook, hvor man kan se hendes hår? Altså i henhold til straffeloven? Eller handler den paragraf kun om decideret seksuel blufærdighed?
Vh Marie
Hej Marie,
Det var så lidt. I forhold til om det kan opfattes som en blufærdighedskrænkelse, må jeg desværre være dig svar skyldig. Jeg fandt dog følgende skriv hos Hviid Advokater, der helt eller delvist bekræfter hvad du spørger om:
http://forsvarsadvokater.net/straffelovens-%C2%A7-232-blufaerdighedskraenkelse/
Ved strafferetslige spørgsmål kan jeg generelt anbefale at tage kontakt til en advokat, eventuelt gennem gratis retshjælp i dit lokalområde (jeg ved dog ikke om denne hjælp er begrænset p.t. pga. covid-19). Der vil man typisk kunne få svar på enkelte spørgsmål kvit og frit.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hvis Niecen selv har taget billederne, og sendt dem til andre der efterfølgende har delt dem, har hun ophavsretten til dem, og har derfor også ret til at kræve dem slettet såfremt der ikke er ikke er indgået en skriftlig aftale om at de må deles. Hvis i der i mod selv har taget billederne, og de ikke i almindeligvis forstand, som i følge den kultur der hersker i det pågældende land (Danmark) er tale om krænkende eller negativt udstillende billeder, så har hun ikke krav på at få dem slettet.
Hej.
Hvis et familiemedlem som ikke har kontakt til mit barn, deler billeder af mit barn på sociale medier, herunder Facebook, er det så tilladt?
Kan jeg som forældremyndighedsindehaver gøre noget for at fjernet disse billeder?
Billederne er portrætbilleder taget i natur mv.
Hej Natasja,
Offentliggørelse af et billede med genkendelige personer tæller som en behandling af personoplysninger, og familiemedlemmet vil i dette tilfælde være at betragte som dataansvarlig.
Det betyder at vedkommende har pligt til at oplyse dig om offentliggørelsen, inden den finder sted.
Som forælder har du ret til at gøre indsigelse til vedkommende, som har offentliggjort billederne, med henblik på at få dem fjernet. Det er nemlig familiemedlemmet, der som dataansvarlig skal sørge for at han/hun lovligt må offentliggøre billederne. Datatilsynet skriver lidt om det her (afsnittet “Oplysningspligt og ret til indsigelse”):
https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet
Ønsker personen ikke at imødekomme din indsigelse, kan du klage til Datatilsynet her: https://www.datatilsynet.dk/databeskyttelse/klage-til-datatilsynet
En klage til f.eks. Facebook kan måske også hjælpe, men det er ikke altid den bedste/nemmeste vej at gå.
Hvis vedkommende ikke selv har taget billederne men du f.eks. har sendt dem til ham/hende, gælder desuden loven om ophavsret: https://www.hjulmandkaptain.dk/nyheder/kraenkelse-af-ophavsret-hvilke-rettigheder-er-der-ifm-brug-af-billeder/
Jeg håber at svaret er brugbart, ellers må du endelig skrive.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Det er blevet ret normalt, at privatpersoner deler gamle skole- og portrætfotos i Facebookgrupper (hvoraf nogle har titusindvis af medlemmer) med en opfordring til, at andre medlemmer sætter navne på de afbillede personer. Er det ikke ulovligt, medmindre man har tilladelse fra hver enkelt person på billederne (og desuden har brugsrettigheder til billedet)? Der er jo ikke givet nogen form for tilladelse, og derudover fører opslagene til yderligere deling af persondata.
Hej Jesper,
Det er et godt spørgsmål. Datatilsynet bruger et udtryk kaldet “interesseafvejningsreglen”, som du kan læse nærmere om her:
https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet
Kort fortalt kan almindelige billeder udgives, hvis den dataansvarlige (= personen der udgiver billedet) har en legitim interesse i at offentliggøre billedet, og at det skønnes at den registreredes (= personen på billedet) ikke kan føle sig udstillet/udnyttet/krænket herved.
Måske kan et gammelt klassefoto/portræt høre under disse regler, men som dataansvarlig skal man dog stadig sørge for at gøre sit bedste for f.eks. at honorere indsigelser fra personer der optræder på billederne.
Det er med andre ord ikke helt ligetil, og det du beskriver ligger måske i en gråzone for hvad man må og ikke må. Om det generelt er ulovligt tør jeg ikke at svare på, her kræves der formentlig en helt konkret vurdering af en sagkyndig for at kunne skønne om der er tale om overtrædelse af straffeloven.
Mht. ophavsret skriver Kulturministeriet følgende:
Er der således tale om meget gamle klassefotos, kan de muligvis høre under denne regel.
Jeg håber mit svar er til hjælp.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej,
Jeg har en privat pasningsordning ( dagpleje )
Må jeg ligge stemningsbilleder af børnene på facebook ?
Forældrene har sagt ja.
Altså ikke portræt billeder el lign men billeder som viser en aktivitet
Mvh
Hej Christina,
Det er et godt spørgsmål, og desværre er de opdaterede regler relativt åbne for fortolkning.
Jeg læser reglerne i Datatilsynets eksempel med “udfoldelse af aktiviteter” således, at der ikke kræves forudgående samtykke ved fotografering af f.eks. turneringskampe, loppemarkeder, oprydningsdage, m.m. – altså ekstraordinære aktiviteter, som kun finder sted enkelte gange om året.
Hvis du eksempelvis tager billeder af børnenes hverdag og lægger dem på en Facebookside eller i en gruppe, vil jeg anbefale at indhente et skriftligt samtykke fra forældrene – eksempelvis et papir som de underskriver eller en mail som de besvarer. Så har du gjort alt hvad du kunne for at opfylde reglerne, og forældrene er godt informerede om billederne.
Vær opmærksom på at et sådant samtykke til hver en tid må tilbagekaldes, og du skal som udgangspunkt imødekomme en sådan anmodning.
Jeg håber mit svar var til hjælp.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
hej jeg har 2 børn som er i plejefamilie og på den skole de går på bliver der delt billeder af dem på en lukket gruppe vi som forældre ikke har haft kendskab til, vi er ikke selv medlem af gruppen.
begge børn er under 18 og vi har forældremyndigheden.
må skolen gerne dele disse billeder uden samtykke
Hej Jonas,
Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål.
Datatilsynet har opdateret deres retningslinjer for nyligt, og de skriver blandt andet:
Datatilsynet uddyber desuden at der skal være et legitimt grundlag for at offentliggøre billederne uden forældres/børns vidende, og giver disse eksempler:
Kilde
Nu ved jeg ikke præcist hvilken slags billeder der deles af jeres børn eller i hvilken slags gruppe, men hvis det f.eks. er en Facebook-gruppe er administratoren dataansvarlig. Det er derfor gruppe-administratorens pligt at tilsikre, at billederne deles på et legitimt grundlag og at fotograferede børn og voksne er vidende herom.
Da hver situation er en vurderingssag, opfordrer Datatilsynet først og fremmest til at man kontakter den dataansvarlige (f.eks. gruppe-administratoren på Facebook), og gør indsigelse mod offentliggørelse af billeder hvor ens egne børn optræder. Bliver denne indsigelse ikke imødekommet, kan du sende en klage til Datatilsynet på følgende side:
Klag til Datatilsynet
Du kan også kontakte Datatilsynet direkte via telefon ved spørgsmål her:
Kontakt Datatilsynet
Jeg håber at dette lange skriv er behjælpeligt, det er som nævnt ikke altid helt simpelt med disse sager 🙂
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej,
Hvis billeder deles i en privat Facebookgruppe med stadig uden samtykke, hvilke regler gælder så?
Mvh
Dorte Marie
Hej Dorte,
Hvis billederne deles uden samtykke er der, afhængigt af billedernes karakter, tale om krænkelse af ophavsret og/eller krænkelse af retten til privatliv.
Du skal derfor først og fremmest sikre dig dokumentation af overtrædelsen, hvilket i dette tilfælde vil sige screenshot og/eller videodokumentation af at billedet fremtræder i en privat Facebookgruppe.
Dernæst skal du overveje hvad du efterfølgende vil gøre. Du kan eksempelvis anmelde opslaget hvor billederne indgår, du kan anmelde gruppen eller du kan indgive en politianmeldelse.
Du kan eksempelvis også søge rådgivning omkring din specifikke situation hos Red Barnet, som tilbyder skriftlig eller telefonisk rådgivning omkring deling af billeder uden samtykke. Dette kan gøres her:
https://redbarnet.dk/sletdet/
Jeg håber det kan hjælpe dig videre.
Venlig hilsen
Thomas / Teleguiden.dk
Hvis en person har taget billeder I vores hjem af os (uden egentlig at få lov) og de så også er lagt på hendes Facebook…hvad gør vi så ?
Hej Henriette,
Jeg beklager det sene svar.
I den pågældende situation vil jeg mene, ud fra min personlige viden om emnet, at privatlivet krænkes når billeder taget under private forhold offentliggøres.
Loven foreskriver følgende:
Mere info her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202516
Du kan gøre indsigelse til personen direkte og lade hende/ham vide at billederne er delt uden jeres samtykke, eller du kan klage til Datatilsynet – se denne vejledning:
https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/klage-til-datatilsynet/
Jeg håber det kan hjælpe dig videre.
Vh.
Thomas, Teleguiden.dk