Find mobilabonnement til børn her. Børn bruger mobilen til mange forskellige ting. Det stiller krav til både taletid og data, men også til fleksibiliteten. Her bliver du guidet til de bedste og billigste mobilabonnementer til børn.

    Top 9 mobilabonnementer til børn

    Billige abonnementer er perfekte til børn, der lige har fået deres første mobil. Se de bedste mobilabonnementer til børn herunder.

    5 timer

    Tale

    5 GB

    Data

    1 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor

    19 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    5 timer

    Tale

    5 GB

    Data

    3 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor

    19 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    10 GB

    Data

    0 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: 3

    39 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    2 timer

    Tale

    2 GB

    Data

    2 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor

    48 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    3 GB

    Data

    3 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: 3

    59 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    5 timer

    Tale

    5 GB

    Data

    5 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor

    59 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    1 time

    Tale

    2 GB

    Data

    9 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: TDC

    59 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    7 timer

    Tale

    7 GB

    Data

    0 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor

    89 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    30 GB

    Data

    20 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: TDC

    99 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Børn med legetøjstelefon

    Sådan fandt vi de bedste børneabonnementer

    Da vi selv er forældre, kender vi vigtigheden af at have et godt og pålideligt mobilabonnement til børnene. Det skal være nemt at holde kontakten i løbet af dagen, og børnene skal kunne ringe eller skrive når de har brug for det. Mobiltelefonen er blevet et praktisk redskab i hverdagen, som kan bruges til mange forskellige formål.

    Hvis du har flere børn ved vi også, at mobilabonnementer hurtigt kan blive dyre. Derfor har vi sat fokus på at sammenligne priser og finde de billigste, så børnefamilierne kan spare penge.

    Børneabonnementer skal selvfølgelig ikke kun være billige, men også sikre. I vores jagt på de bedste mobilabonnementer til børn har vi derfor også haft fokus på sikkerheden, samt mulighederne for at styre forbruget. De fleste selskaber tilbyder forskellige former for forældrekontrol, hvilket især kan være nyttigt til mindre børn. Så kan du altid følge med i børnenes forbrug, og se hvem de ringer eller skriver til.

    Som led i vores undersøgelse har vi gjort følgende:

    • Analyseret og rangeret mere end 30 udbydere siden 2019.
    • Gennemgået over 200 forskellige mobilabonnementer.
    • Holdt os opdaterede på SDFIs tal på teleområdet.

    Hvad er de billigste mobilabonnementer til børn?

    De billigste mobilabonnementer til børn findes hos Lebara, Lyca Mobile, Flexii, Oister og Greentel. Her starter priserne ved kun 19 kr./md., og inkluderer en fornuftig portion taletid og data. Se de billigste mobilabonnementer til børn herunder.

    5 billigste mobilabonnementer til børn

    TeleselskabBilligste mobilabonnement
    1. Lebara5 GB, 5 timer, 19 kr./md.
    2. Lyca Mobile5 GB, 5 timer, 19 kr./md.
    3. Flexii10 GB, fri tale, 39 kr./md.
    4. Greentel2 GB, 2 timer, 48 kr./md.
    5. Oister10 GB, 3 timer, 59 kr./md.
    Listen er senest opdateret den 18. august 2024.

    Hvad er de bedste mobilabonnementer til børn?

    De bedste mobilabonnementer til børn fås hos CBB Mobil, Oister, Eesy, Telmore og Call me. Disse teleselskaber har fået den højeste score hos Loyalty Group, der hvert år gennemfører BrancheIndex Mobil for at afdække danskernes tilfredshed med deres teleselskab. Herudover udmærker teleselskaberne sig ved at have fornuftige bedømmelser på Trustpilot og Google, samt gode børneabonnementer.

    5 bedste mobilabonnementer til børn

    TeleselskabBedømmelse
    1. CBB Mobil84 / 100
    2. Oister82 / 100
    3. Eesy81 / 100
    4. Telmore80 / 100
    5. Call me77 / 100
    Listen er senest opdateret den 6. april 2024.

    Hvor gammel skal man være for at få mobil?

    Aktuelle undersøgelser viser, at de fleste børn får en mobiltelefon når de er 8-9 år gamle. Tendensen er således at børn bliver yngre og yngre, når de får deres første mobil. Det behøver imidlertid ikke at være et problem, hvis man som forælder holder øje med (og regulerer) børnenes mobilvaner.

    Når du overvejer, hvor gammelt dit barn skal være, før det må få mobil, er det en god idé at læse om børns digitale liv. Red Barnet har en glimrende side med gode råd til forældre, der ønsker at forstå børns adfærd på nettet. Red Barnet rådgiver bl.a. om mobning på nettet, barnets privatliv på nettet og krænkelser på nettet. Det er et godt sted at starte, hvis du gerne vil give dit barn en tryg start på online-tilværelsen.

    Hvilket mobilabonnement passer til barnets alder?

    Yngre børn har måske anderledes behov end større børn. De fleste køber nok den første mobiltelefon for at kunne ringe og skrive direkte med deres børn før og efter skole, mens de lidt større børn har lært at bruge apps til musik, spil og video. Børn i forskellige aldre har altså vidt forskellige behov, hvilket vi gennemgår herunder.

    Liste med børns mobilbehov ift. alder

    Barnets alderBehov
    Børn op til 8 årMin. 1 time + 1 GB. Det meste forbrug foregår i skolen eller i hjemmet, hvor trådløst netværk er tilgængeligt.
    Børn op til 12 år Min. 2 timer + 5 GB. Mere forbrug uden for hjemmet, f.eks. på vej til skole og fritidsaktiviteter.
    Børn op til 15 årMin. 5 timer + 10 GB. Mere streaming og mere forbrug uden for hjemmet, f.eks. på vej til skole, venner og fritidsaktiviteter.
    • Børn op til 8 år (min. 1 time + 1 GB) – når børn får deres første mobiltelefon, er behovet ikke særlig stort. Måske har alle deres venner ikke mobiltelefon endnu, og dens primære anvendelsesformål er at holde kontakten mellem børn og forældre. Et lille mobilabonnement med én time taletid og 1-2 GB data er tilstrækkeligt.
    • Børn op til 12 år (min. 2 timer + 5 GB) – i takt med at børn bliver ældre, ændres deres mobilvaner også. Der bruges måske mere tid på apps, hvilket driver forbruget i vejret. Måske taler børnene også lidt mere i telefon, men det meste foregår online. Et par timer er derfor tilstrækkeligt for de fleste, men en større datapakke er at foretrække. Vi anbefaler cirka 5 GB data til en start.
    • Børn op til 15 år (min. 5 timer + 10 GB) – i takt med at børnene bliver ældre, er de også mere ude. Det stiller nogle andre krav til mobilabonnementet, som skal være fleksibelt og indeholde en god portion data. Det skal være fleksibelt så du nemt kan tilpasse abonnementet løbende, og der skal gerne være tilstrækkeligt med data til at kunne afspille musik og video på farten. Vi anbefaler op til 5 timers taletid, samt 8-10 GB data.
    • Husk fleksibiliteten – børns behov kan svinge fra måned til måned. Vælg derfor altid en udbyder uden bindingsperiode, som lader dig skifte abonnement hurtigt og nemt. Det er som regel muligt at opgradere et mobilabonnement med få klik, så du kan med fordel starte med at købe det billigste abonnement. Kig efter opsigelsesvarslet, hvis du vil have et fleksibelt mobilabonnement. Se udbyderes opsigelsesvarsler her.

    Sådan sikrer du dit barns mobilforbrug

    Der er flere ting, du bør gøre, for at sikre dit barns mobilabonnement og mobilvaner. Ikke blot for at undgå uventede regninger, men også for at beskytte dit barns privatliv.

    Vi anbefaler følgende sikkerhedsanstaltninger til børn og deres mobilabonnementer:

    • Hemmeligt nummer og adresse. Hos nogle teleselskaber kaldes dette “udeladt nummer”, men princippet er det samme: Nummer og adresse skjules fra telefonbøger, så dit barns adresse ikke kan fremsøges via telefonnummeret.
    • Deaktivering af telefonsvarer. Det kan give anledning til problemer og høje omkostninger, hvis dit barn ved et uheld kommer til at ringe en person op efter at have lyttet til en besked på telefonsvareren. Derfor anbefales det at deaktivere telefonsvareren i dit barns mobilabonnement.
    • Spærring for opkald til 90-numre. Ifølge SDFI benyttes 90-numre blandt andet til afstemninger, konkurrencer, indsamlinger og lignende. Det kan altså være en dyr fornøjelse, hvis dit barn ved et uheld ringer til et 90-nummer.
    • Skjul nummer ved opkald. Når dit barn ringer ud, registrerer modtageren automatisk nummeret. Ved at skjule nummeret ved opkald, slipper du for at modtageren af opkaldet får dit barns telefonnummer.
    • Spærring for indholdstakseret SMS og MMS. Det er muligt at donere penge, købe ydelser eller spille spil via SMS eller MMS. Vi anbefaler derfor at der spærres for indholdstakserede SMS og MMS.
    • Spærring for ekstra datakøb. Hvis dit barn bruger al den inkluderede data i mobilabonnementet, vil nogle teleselskaber sende en SMS med tilbud om at købe mere. Prisen kan være høj, og derfor anbefales det at spærre for ekstra datakøb.
    • Spærring for opkald til udlandet. Dit barn kan nemt komme til at ringe til et udenlandsk nummer, og det kan koste helt op til 20 kroner i minuttet. Derfor er det en god idé at spærre helt for opkald til udlandet.
    • Sluk for opkald fra ukendte numre. Der er flere måder at slukke/blokere for opkald fra ukendte numre, alt efter hvilken mobiltelefon dit barn har. Det kan enten klares med en app eller via telefonens indstillinger. Vi anbefaler denne indstilling, så dit barn ikke modtager opkald fra fremmede.
    • Tal med dit barn om deling af personoplysninger. Det er vigtigt at børn lærer, at personoplysninger er private og ikke må deles. Oplysninger såsom barnets fulde navn, adresse, fødselsdato og lignende bør aldrig deles i offentlige rum. Vi anbefaler også at deling af billeder på sociale medier begrænset så vidt det er muligt.
    • Få vejledning om børns brug af mobiltelefonen på nettet. Børn anvender mobiltelefonen til mange formål, og kommunikation mellem venner går lynhurtigt. Vi anbefaler alle at læse med på Red Barnets SletDet-hjemmeside, hvor der er samlet en lang række gode råd om børn og deres anvendelse af nettet.

    Fakta om børn og mobiltelefoni

    Er børneabonnementer altid bedst til børn?

    Børneabonnementer primært egnet til børn, som netop har fået deres første mobiltelefon. Når forbruget stiger, anbefales det at vælge et mobilabonnement med en større portion data og taletid. Her anbefales det at vælge et mobilabonnement uden binding, så abonnementet altid kan skiftes efter behov.

    Kan alle mobilabonnementer børnesikres?

    Ja, alle mobilabonnementer kan blandt andet sikres mod visning af adresseoplysninger i telefonbogen, 90-numre, indholdstakserede SMS/MMS, ekstra datakøb, opkald til udlandet og meget mere. Der er blot forskel på, hvor nemt det er at administrere.

    Kan jeg overvåge mit barns brug af mobiltelefonen?

    Alle udbydere har en oversigt over barnets brug af mobiltelefonen, såsom hvilke numre der er ringet til i løbet af en specifik periode. Det er også muligt at installere en app, som lader dig kontrollere brugen af mobiltelefonen.

    Hvilke faktorer er vigtigst, når jeg vælger mobilabonnement til mit barn?

    Når du skal vælge et mobilabonnement til dit barn, bør følgende faktorer vægtes i beslutningsprocessen: Taletid (mindst 1-2 timer), data (mindst 1 GB), pris per måned, samt binding. Vi anbefaler at du fravælger børneabonnementer med binding, og i stedet går efter så fleksible vilkår som muligt. Særligt muligheden for at opgradere barnets mobilabonnement er vigtig, hvis du ikke kender dit barns forbrug på forhånd.

    Hvad kendetegner et børneabonnement?

    Mobilabonnementer til børn har ofte en lille portion taletid og data, fordi børns forbrug generelt er mindre end de voksnes. Derfor koster børneabonnementer også mindre. Der er sjældent EU-data inkluderet, da børn ikke rejser ud af Danmark alene.

    Hvordan sikrer jeg mit barns privatliv på mobilen?

    Du kan sikre dit barns privatliv på mobilen ved at aktivere PIN-kode, fingeraftryk og/eller ansigtsgenkendelse, så det kun er dit barn der har adgang til mobilen. Derudover kan du sørge for at telefonnummeret ikke vises i telefonbøger, så dit barns adresse ikke offentliggøres. Det er en god idé at tale med dit barn om at det aldrig må dele private oplysninger såsom navn, adresse eller fødselsdato med fremmede på nettet.

    Teleanalytiker, skribent og ansvarshavende redaktør på Teleguiden.dk. Bred ekspertviden om bredbånd og telefoni, samt teknologi generelt. Passion for online medier siden 2014, og har sidenhen taget en uddannelse til IT-supporter.

    2 kommentarer

    Skriv en kommentar