Varmepumper, tyverialarmer, vildtkameraer og GPS-trackere er eksempler på udstyr, der kan kommunikere og fjernstyres via SIM-kort. Dermed kan du overvåge og kontrollere vigtigt udstyr fra alle lokationer, hvilket gør livet nemmere for sommerhusejere, bådejere, campister, gårdejere og mange andre. Find de billigste forhandlere af SIM-kort til udstyr her, og bliv klogere på dine muligheder.
GRATIS i de første 6 måneder

5 timer
Tale
5 GB
Data
3 GB
EU data
Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor
Forhandlere af SIM-kort til udstyr
Der findes mange forhandlere af billigt SIM-kort til udstyr. Blandt de billigste, som også har et omfattende udvalg af pakkeløsninger, er Greentel. De har specielle SIM-kort til udstyr som eksempelvis vildtkamera, overvågningskamera, alarm, varmepumpe, vandingsanlæg, GPS tracker og meget mere. Foretrækker du et billigt mobilabonnement med forudbetalt taletid, data og fri SMS/MMS, kan du overveje udbydere som Lebara og Lyca Mobile. Se de billigste forhandlere i tabellen herunder:
Billigste forhandlere af SIM-kort til udstyr:
Forhandler | Type* | Køb her |
---|---|---|
Greentel | SIM-kort til udstyr Mobilabonnementer | Se priser |
Lebara | Mobilabonnementer | Se priser |
Lyca Mobile | Mobilabonnementer | Se priser |
Oister | Mobilabonnementer | Se priser |
nemSIM | SIM-kort til udstyr | Se priser |
SIM Supply | SIM-kort til udstyr | Se priser |
Hvilket SIM-kort skal du vælge til dit udstyr?
- SIM-kort type: SIM-kort til udstyr leveres typisk som 3-i-1 SIM-kort, hvor der både er mini- micro- og nano SIM-kort i ét. Med forsigtighed knækker du blot ét af disse SIM-kort ud, så det kan indsættes i dit udstyr.
- Netværkstype: Det meste udstyr kommunikerer via 2G-netværket (SMS, MMS, tale) eller 4G-netværket (data). Før du vælger SIM-kort, skal du sikre dig, at det kan forbinde til det rette netværk. De fleste SIM-kort kan som standard forbinde til både 2G og 4G, men tjek hellere for en sikkerheds skyld.
- Forbrug: SIM-kort fås enten med forbrugsafregnet abonnement eller som pakkeløsning med fast mængde tale, SMS og/eller data inkluderet. Forbrugsafregnet abonnement kan betale sig ved et meget lavt forbrug, men ellers er pakkeløsningen et fornuftigt valg.
- Mobilnetværk: Vi har tre mobilnetværk i Danmark: 3, Telia-Telenor og TDC. Hvis udstyret befinder sig i et yderområde, er det vigtigt at du undersøger selskabets dækning på lokationen. Vælg et SIM-kort, der anvender netværket med bedste dækning på lokationen.
- Dækning: Brug Mastedatabasen.dk og/eller Tjekditnet.dk til at undersøge, hvordan dækningen er på udstyrets lokation. Er der tale om et yderområde, er det ekstra vigtigt at tjekke dækningen på forskellige mobilnetværk.
Hvad kan SIM-kort bruges til?
SIM-kort kan bruges til en masse forskelligt udstyr. Herunder finder du en række eksempler på hvad SIM-kort bruges til:
- GPS-trackere: Bruges til at spore biler, cykler, dyr eller personer i realtid.
- Overvågningskameraer: Sender live-video og alarmer via mobilnetværk.
- Vildtkameraer: Fanger billeder og film af vilde dyr i naturen.
- Alarmer: Sender beskeder eller opkald ved aktivering.
- Betalingssystemer (POS-terminaler): Muliggør mobile betalingstransaktioner via netværk. Eksempelvis gårdbutikker og markeder uden fast internetforbindelse.
- Smarte elmålere: Indsamler og sender energiforbrugsdata til forbrugere og/eller energiselskaber.
- Biler: Til navigation, nødtjenester og internet.
- Smart home-enheder: Intelligente låse, termostater og sensorer med netværksforbindelse.
- IoT-gadgets: Fx vejrstationer og landbrugssensorer.
- Vandingsanlæg: Fjernstyring og information om aktuel vanding og vandforbrug.
- Sundhedsudstyr: Automatisk indsendelse af data til læger, fx hjerte- eller blodtryksovervågning.
- Droner: Til fjernstyring og overførsel af live-video eller data.
- Transportovervågning: Sporingssystemer til logistik og fragtleverancer.
- Parkeringsautomater: Til datatransmission for betaling og overvågning.
- Bygningsovervågning: Til fjernstyring af bygningers sikkerhed og vedligeholdelse.
Hvad er M2M SIM-kort?
M2M SIM-kort (Machine-to-Machine SIM-kort) er SIM-kort, der specifikt bruges i enheder, der kommunikerer med andre enheder uden menneskelig indblanding. Det kunne eksempelvis være IoT (Internet of Things)-enheder, som ofte er afhængige af dataoverførsel mellem maskiner, systemer eller enheder. Eksempler herpå er sikkerhedssystemer med overvågningskameraer, sensorer og røgalarmer, der kommunikerer med en central enhed, som så sender informationerne videre til dig (eller et sikkerhedsfirma som Verisure, G4S el.lign.).
Et M2M SIM-kort kaldes også for et IoT SIM-kort, og er altså en type SIM-kort, som er særligt tilpasset netværk af enheder, der indsamler forskellige former for data og kommunikerer indbyrdes uden menneskelig indblanding.
Skal du vælge SMS-modul eller Wi-Fi-modul?
Udover det traditionelle GSM / SMS-modul, som muliggør fjernstyring af udstyr via mobilnetværket, kan du til nogen typer udstyr også få et Wi-Fi-modul. Wi-Fi-modulet kobler på det trådløse netværk og egner sig til mere datatungt udstyr, eksempelvis overvågningskameraer med video. Det er en god løsning, hvis udstyret bruges på en lokation, hvor der i forvejen er internetforbindelse og trådløst netværk.
Herunder har vi sammenlignet GSM-modulet med WiFi-modulet.
GSM-modul
- Nemt at sætte op og anvende.
- Kan købes til mange typer af udstyr.
- God dækning i hele landet via 2G-netværket.
- Billigt i drift: Kræver kun et SIM-kort for at fungere.
- SIM-kortet kræver løbende abonnementsbetaling.
- Begrænsede muligheder for automatisering.
- Kan ikke opdateres eller fremtidssikres.
Wi-Fi-modul
- Lidt sværere at opsætte, men nemt at anvende med app.
- Kan købes til mange typer af udstyr.
- Kræver forbindelse til trådløst netværk for at virke.
- Gratis i drift: Kræver kun forbindelse til eksisterende netværk.
- Mange muligheder for automatisering og skemalægning.
- App kan opdateres og forbedres løbende.
Fakta om SIM-kort til udstyr
Hvilket SIM-kort passer til mit udstyr?
Det meste udstyr bruger SIM-kort i mini-, micro- eller nano størrelse. Heldigvis leveres de fleste SIM-kort som 3-i-1 SIM-kort, så det nemt kan tilpasses den rette størrelse. Husk at læse manualen til dit udstyr, så du ikke kommer til at tilpasse SIM-kortet til en forkert størrelse.
Hvor meget data har jeg brug for?
En tyverialarm, varmepumpe el.lign. bruger sjældent mere end 50-100 MB data på en måned, hvorimod et overvågningskamera med video nemt kan bruge 10-15 GB data på en måned. Husk at undersøge behovet, inden du bestiller dit nye SIM-kort, så du undgår overraskelser på din første regning.
Kan jeg bruge SIM-kort i hele Danmark?
Ja, de fleste SIM-kort fungerer i hele Danmark, da der er 100% dækning på mobilnetværkerne. Dog kan der være små huller i dækningen, hvis du bor i et yderområde. Husk derfor at tjekke Mastedatabasen.dk og Tjekditnet.dk, inden du bestiller dit nye SIM-kort.
Hvilken netværkstype bruger mit udstyr?
Det meste udstyr bruger enten 2G-netværket, 4G-netværket eller en kombination af begge. De fleste SIM-kort fungerer på begge netværk, men husk at bekræfte dette. Enkelte forhandlere har nemlig specifikke 2G- eller 4G SIM-kort, som altså ikke fungerer på alle typer netværk.
Hvad koster SIM-kort til udstyr?
SIM-kort til udstyr koster fra ca. 19 kroner pr. måned, og inkluderer en mindre portion taletid, data og SMS/MMS. På Greentel.dk finder du anbefalinger baseret på behovet i forskellige typer af udstyr.