Drømmer du om Wi-Fi i haven? Så er du ikke alene. Det kan heldigvis nemt lade sig gøre, også selvom du har en stor have. Det eneste, du skal bruge, er en udendørs stikkontakt. Så kan du nemlig købe et Wi-Fi access point, et mesh-system eller en Wi-Fi extender. Har du ikke udendørs stikkontakt, kan du også bruge et mobilabonnement. Bliv klogere på mulighederne herunder.

    #1 – Udendørs access point

    TP-Link udendørs access point til haven
    Et udendørs access point er billigt, og giver hurtigt Wi-Fi i haven. Flere af disse kan placeres rundt om huset. Foto: TP-Link.

    Du kan få hurtigt og billigt Wi-Fi i haven, hvis du køber et eller flere access points. Access points er små enheder, der giver et ekstra adgangspunkt til dit eksisterende trådløse netværk. Det betyder, kort fortalt, at du med et netværkskabel kan forlænge dit trådløse netværk til alle dele af haven. Alt, du skal bruge, er et (eller flere) access point(s).

    Access points er generelt kompatible med alle routere, så længe routeren har ethernet udgange (det har de fleste routere). Den indlysende er, at det skal tilsluttes med kabel, så du skal finde en måde at trække netværkskabel ud af huset.

    Et access point koster fra ca. 300 kroner og opefter, og du kan få særlige modeller til udendørs brug.

    #2 – Udendørs mesh-system

    Mesh Wi-Fi til haven
    Mesh-systemer består af trådløse enheder, der kobles sammen i et trådløst net. Foto: TP-Link.

    Mesh-systemer kan give Wi-Fi i haven, hvis du tilkøber og tilslutter udendørs mesh-punkter. Mesh-systemer er relativt dyre, men kan til gengæld udbygges efter behov. Fordelen er desuden at hver enhed fungerer som en trådløs router, der ikke kræver andet end et strømstik.

    Fordelen ved mesh-systemet er at mesh-punkterne kan placeres inde og ude, og enhederne fungerer uafhængigt af hinanden. Der skal blot være et overlap mellem enhederne, hvilket så giver højere driftssikkerhed. Dog vil mesh-punktet i din have aldrig være stærkere end det signal, der passerer gennem husmuren, og det kan altså begrænse styrken i større eller mindre grad.

    Mesh-systemet anbefales til en mindre have, hvor man med 1-2 udendørs enheder kan få Wi-Fi i hele haven. Det koster fra ca. 1000 kroner og opefter, afhængigt af antal mesh-punkter.

    #3 – Udendørs Wi-Fi extender

    Udendørs Wi-Fi extender

    En udendørs Wi-Fi extender (kaldes også ‘repeater’) kan bruges som alternativ til access points eller mesh-systemer, hvis du ønsker en simpel og billig løsning til den lille have.

    Wi-Fi extenders tager det trådløse signal fra routeren og forstærker det, således at rækkevidden øges. Ulempen herved er at signalet kun er så godt som det, der transmitteres fra den trådløse router. Det kan give problemer, da signalet så skal rejse gennem husmuren.

    En Wi-Fi extender kræver kun tilslutning til en stikkontakt, og koster fra ca. 200 kroner.

    #4 – Mobilabonnement med fri data

    Et mobilabonnement med fri data kan overvejes som et alternativ til at installere Wi-Fi i haven. Alle nyere smartphones kan bruges som trådløse routere, og dermed har du altid en hurtig internetforbindelse i lommen. Det er eksempelvis smart, hvis du bor til leje, eller hvis du ikke har udendørs strømstik på din bolig.

    Du kan også overveje mobilt bredbånd med router, der så kan flyttes nær det sted, hvor du opholder dig. Her vil internetforbindelsen ofte blive hurtigere, når routeren kommer udenfor, da signalet opfanges fra mobilmaster i nærområdet.

    Hvorfor virker mit Wi-Fi ikke i haven?

    Der kan være flere grunde til, at dit Wi-Fi ikke virker i haven. Oftest handler det om rækkevidden på din router, men havens indretning kan også spille en rolle.

    • Boligens konstruktion begrænser signalet. En bolig består af en indvendig væg, isolering og udvendig væg. Denne kombination gør det svært for routerens trådløse signal at passere, og det kan give dårligt/ustabilt Wi-Fi i haven.
    • Elementer i haven begrænser signalet. Planter, drivhuse, legehuse og vægge kan begrænse Wi-Fi signalet. De forhindrer signalet i at passere frit, og resultatet bliver et langsommere netværk.
    • Routeren har ikke tilstrækkelig rækkevidde. En trådløs router har kun begrænset rækkevidde, og signalet svækkes af husets vægge. Derfor kan man sjældent få forbindelse til sin trådløse router i stuen, hvis man står på den anden side af huset.
    • Signalforstyrrelser i dit område. Mange forskellige signaler passerer gennem luften. Det gælder især områder tæt bebyggelse og mange forskellige virksomheder, der alle bruger forskellige elektriske apparater i det daglige. Det kan medvirke til et dårligere Wi-Fi signal i haven.

    Teleanalytiker, skribent og ansvarshavende redaktør på Teleguiden.dk. Bred ekspertviden om bredbånd og telefoni, samt teknologi generelt. Passion for online medier siden 2014, og har sidenhen taget en uddannelse til IT-supporter.

    Skriv en kommentar