Det fysiske SIM-kort er på vej ud, og eSIM tager over. Det bliver realiteten i de kommende år. Med eSIM er det slut med at vente på posten, før du kan komme på nettet eller bruge dit nye mobilabonnement. Det hele klares digitalt på få minutter, og flere danske teleselskaber er med på vognen.
På denne side kan du se, hvilke teleselskaber der understøtter eSIM, og læse mere om, hvordan det virker.
Billige mobilabonnementer med eSIM

Lebara
Via TT-netværket

Lyca Mobile
Via TT-netværket

Greentel
Via TT-netværket

CallMe
Via TT-netværket

Duka
Via TT-netværket
Overblik: 15 teleselskaber med eSIM
Ifølge vores data er der 15 teleselskaber, der tilbyder eSIM som alternativ til det fysiske SIM-kort. Se dem i tabellen herunder.
Teleselskab | Understøtter eSIM? |
---|---|
3 Mobil | Ja – til smartwatch og mobil eSIM til smartwatch koster 30 kr./md. Se abonnementer |
Altibox | Nej |
Bolignet | Nej |
Call me | Ja – virker kun til mobil Oprettelsesgebyr på 99 kr. Se abonnementer |
CBB Mobil | Ja – virker kun til mobil Se abonnementer |
Dansk Net | Nej |
Duka | Ja – virker kun til mobil Se abonnementer |
Eesy | Ja – til smartwatch og mobil eSIM til smartwatch koster 29 kr./md. Se abonnementer |
Evercall | Nej |
Fastnet.nu | Nej |
Flexii | Nej |
Greenspeak | Ja – virker kun til mobil Se abonnementer |
Greentel | Ja – virker kun til mobil Se abonnementer |
Hallo | Nej |
Lebara | Ja – virker kun til mobil Se abonnementer |
LINDSmobil | Nej |
Lyca Mobile | Ja – virker kun til mobil Se abonnementer |
Mit Tele | Nej |
Nettalk | Nej |
Oister | Ja – virker kun til mobil Se abonnementer |
Speaky | Nej |
TeleBonus | Nej |
Telenor | Ja – til smartwatch og mobil eSIM til smartwatch koster 40 kr./md. Se abonnementer |
Telia | Ja – til smartwatch og mobil eSIM til smartwatch koster 39 kr./md. Se abonnementer |
Telmore | Ja – til smartwatch og mobil eSIM til smartwatch koster 29 kr./md. Se abonnementer |
UnoTel | Nej |
Velkommen | Ja – virker kun til mobil Se abonnementer |
Viptel | Nej |
YouSee | Ja – til smartwatch og mobil eSIM til smartwatch koster 30 kr./md. Se abonnementer |
Hvad er eSIM, og hvad kan det bruges til?
Flere og flere telefoner og smartwatches understøtter nu eSIM – og de danske teleselskaber følger med. Det betyder flere valgmuligheder for dig, der gerne vil slippe for det fysiske SIM-kort.
Men hvad er eSIM egentlig?
eSIM står for “Embedded SIM” – altså et indbygget SIM-kort. I stedet for at indsætte et plastikkort i din telefon, er eSIM allerede indbygget i enheden. Du aktiverer det nemt via internettet, når du opretter et mobilabonnement hos et teleselskab, der tilbyder eSIM.
Teknologien fungerer på samme måde som et almindeligt SIM-kort og bruges allerede i mange nyere smartphones og smartwatches. I fremtiden vil eSIM også blive en del af mange andre typer elektronik, så flere enheder kan være online og kommunikere med hinanden. Eksempelvis biler, varmepumper, køkkenmaskiner, hvidevarer og overvågningsudstyr.
Hvis du vil bruge eSIM, skal du vælge et teleselskab, der understøtter det, og sikre dig, at din enhed er kompatibel. Det varierer nemlig fra selskab til selskab, hvilke modeller de understøtter – så tjek deres hjemmeside for den nyeste liste.
I denne video kan du se, hvordan eSIM fungerer på en iPhone:
Fordele ved eSIM
- Du kan samle flere telefonnumre på én enhed, og skifte mellem dem – f.eks. privat- og arbejdsnummer i samme telefon.
- eSIM fungerer til smartwatch og andre enheder, så de kan bruges uden mobiltelefonen er i nærheden.
- Oprettelse af mobilabonnement tager kun få minutter, da eSIM sendes på e-mail og indlæses med kode/QR-kode.
- Flere enheder kan komme online i fremtiden, ved brug af eSIM. Eksempelvis bilen, køkkenudstyr, hvidevarer, din cykel og meget andet.
- Du behøver ikke længere have en hårnål, papirclips eller andet i nærheden, hvis du skal skifte SIM-kort. eSIM er digitalt, og kan f.eks. skiftes via QR-kode med mobilens kamera.
Ikke alle enheder virker med eSIM – tjek før du vælger teleselskab
Selvom eSIM bliver mere udbredt, er det ikke alle enheder, der automatisk er understøttet af alle teleselskaber. Det kan derfor være svært at finde ud af, om netop din smartphone eller dit smartwatch virker med eSIM hos det selskab, du overvejer.
For at finde ud af det, skal du besøge teleselskabets hjemmeside. Her finder du typisk en liste over de enheder, de aktuelt understøtter med eSIM. Det er især vigtigt at være opmærksom, hvis du bruger eller overvejer et smartwatch med eSIM – ikke alle teleselskaber understøtter nemlig wearables, selv hvis de understøtter eSIM generelt.
Er du i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter teleselskabet, før du bestiller. De kan hurtigt bekræfte, om din telefon eller dit ur virker med eSIM hos dem – og det kan spare dig for både tid og frustrationer.
eSIM til smartwatch
eSIM til smartwatch skal købes separat, og knytter sig til et eksisterende mobilabonnement. Du betaler altså ikke fuld pris for eSIM til smartwatch, men du kan stadig bruge dit smartwatch uafhængigt af din mobiltelefon. Du deler blot mængden af data i mobilabonnementet, så det kan være en god idé at opgradere til et større mobilabonnement eller vælge et mobilabonnement med fri data.
Typisk koster eSIM til smartwatch 30-40 kr. pr. måned, og kun et begrænset antal mobilselskaber tilbyder dette. Dermed er dine muligheder begrænsede, men der er nu stadig en god håndfuld selskaber at vælge imellem.
Følgende teleselskaber tilbyder i skrivende stund eSIM til smartwatch:
- 3 Danmark (30 kr./md.)
- Eesy (29 kr./md.)
- Telenor (40 kr./md.)
- Telia (39 kr./md.)
- Telmore (29 kr./md.)
- YouSee (30 kr./md.)
Hvad koster eSIM?
eSIM er for det meste gratis, da du blot skal have fremsendt en kode til din smartphone eller dit smartwatch. Nogle mobilselskaber opkræver dog et oprettelsesgebyr på 50-100 kr., så husk at være opmærksom på dette. Det kan være en god idé at sammenligne priserne hos udbyderne, da flere tilbyder gratis eSIM.
Selve mobilabonnementet koster heldigvis ikke ekstra, når du bruger eSIM. Priserne er således de samme som hvis du havde et almindeligt SIM-kort.
Skal du have eSIM til et smartwatch, betragtes det dog typisk som et tilkøb til dit mobilabonnement. Det betyder, at du skal betale en lille merpris, da det så fungerer som et ekstra SIM-kort til dit mobilabonnement. Du bruger så af mobilabonnementets data, og kan bruge både smartwatch og smartphone samtidig.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan fungerer eSIM?
eSIM fungerer på samme måde som et almindeligt SIM-kort. Det består blot af en unik kode i stedet for et fysisk plastikkort, og i denne kode findes de samme oplysninger som i et almindeligt SIM-kort. Når dit eSIM er aktiveret på telefonen, fungerer det på samme måde som et almindeligt SIM-kort.
Hvilke telefoner kan bruge eSIM?
De fleste nyere smartphones kan have eSIM. Da der hele tiden kommer nye telefoner på markedet, er det svært at lave en liste. Er du i tvivl om din telefon (eller kommende telefon) kan bruge eSIM, kan du nemt finde informationen ved at søge på Google efter “[telefonens navn] eSIM”. F.eks. “iPhone 15 eSIM”.
Hvad er bedst – eSIM eller SIM-kort?
eSIM har en række oplagte fordele, som gør det bedre end SIM-kort: eSIM kan ikke fjernes af andre end dig, da det er indtastet i telefonens styresystem. eSIM kan oprettes på få minutter, i modsætning til SIM-kort, som først skal sendes med posten. Til gengæld er det en smule mere besværligt, når man skifter til ny telefon med eSIM, da man så skal ind og bestille det på ny.
Hvad koster eSIM om måneden?
eSIM er gratis, når det bruges med en smartphone. Hvis det bruges med et smartwatch, hvor der deles data med et mobilabonnement, koster det typisk et månedligt gebyr på 40-50 kr. Dette kan du læse mere om hos dit teleselskab.
Hvor lang tid tager det at få eSIM?
Det tager kun få minutter at få eSIM, da det leveres til din e-mail øjeblikkeligt. Du skal derfor blot bestille dit mobilabonnement som du plejer, og dernæst vælge eSIM, hvorefter det genereres automatisk og fremsendes til din e-mail.
Er det svært at aktivere eSIM?
Nej, det kræver kun få trin at aktivere et eSIM: Først opretter du dit nye abonnement, hvorefter du modtager en kode til dit nye eSIM. Typisk er der en QR-kode, som kan scannes, hvorefter aktiveringen foregår helt automatisk.
Kan man nøjes med eSIM?
Ja, eSIM er lavet til at erstatte det almindelige SIM-kort, og du kan sagtens nøjes med dette. Mange nye smartphones understøtter eSIM, og faktisk vil de i fremtiden kun understøtte eSIM. Det gamle SIM-kort er f.eks. allerede udfaset i iPhone 15, men dog kun på det amerikanske marked.
Har netop fjernet mit smartwatch abonnement fra Yousee, efter at de i 5 måneder ikke har kunne få det til at virke. Fik at vide af en ærlig supporter, at Yousee har besvær med at få det til at virke, og blev foreslået at købe esim til smartwatch et andet sted. Ved ikke om det er muligt uden også at skifte hele abonnementet på mobil.
Ved henvendelse til klageafdelingen i Yousee, nåede jeg dårligt at forklare mit problem med at have betalt 5 måneders abonnement for noget der ikke virkede, før jeg fik pengene tilbage, med forklaringen om at de godt vidste der er problemer, som de håber at kunne løse…..
Såhh – lidt forvirrende. Er der andre selskaber der har samme problemer, eller?
Mit smartwatch er et Galaxy Ultra 7. Inden jeg købte det virkede det på et Galaxy Watch 5 Pro.
Hej Anders,
Øv, det lyder træls. Jeg har ikke hørt om dette før, men jeg vil prøve at undersøge sagen nærmere. Umiddelbart lyder det dog som et teknisk problem hos YouSee, som bare ikke prioriteres, men det kan også sagtens skyldes et problem med hardware eller det tekniske setup, der håndterer eSIM til smartwatch. Jeg opdaterer selvfølgelig denne side, hvis jeg får nye oplysninger, og håber du finder en løsning ved en anden udbyder.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej Thomas
CBB Mobil har understøttet eSIM siden maj i år, men kun til mobiltelefoner. Jeg er CBB Mobil kunde og har været det i godt 19 år. Jeg har haft eSIM til mit mobilabonnement hos dem siden den 17. maj.
Hej Regitze,
Tak for din kommentar. Jeg vil skynde mig at føje CBB Mobil til listen 🙂
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Jeg selv er CBB MOBIL-kunde og har, siden medio maj, haft eSIM på telefonen.
Har også cbb men kan ikke få E sim til appel Watch sammen med telefon nr
CBB Mobil har siden maj 2024 understøttet eSIM, men kun til mobilen. De tager ikke et gebyr for at oprette det. Man bestiller det bare til det abonnement, man gerne vil have eSIM til, fx sit mobilabonnement, så modtager man en mail fra dem om, at man skal aktivere sit nye eSIM. Man åbner mailen på fx sin pc, trykker på knappen, scanner qr-koden på skærmen, følger vejledningen, og så er man på. Det tager ikke andet end 5 minutter.
Telmore understøtter ikke alle smart-ure. Kun Ure fra Apple.
Hej Kim
Tak fordi du gør opmærksom på dette. Jeg har netop rettet artiklen.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Rettelse…. E sim på telmore virker IKKE…. Og de kan ikke finde en løsning…. Jeg er blevet holdt hen i 1 uge nu og de vender ikke retur… det fremgår heller ikke af deres hjemmeside at det ikke virker…
Ved ikke om listen stadig opdateres, men Oister tilbyder e-sim.
Hej Daniel,
Tak for tippet. Jeg har lige opdateret listen, så den er ajour.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej. Ifølge Grentell’s egen side. Er det kun mobil telefoner,og ikke smartwatches. Har dog ikke snakket med dem
Hej Johnny,
Tak for tippet. Jeg har lige tjekket op på det, og kan se at du har ret. Jeg har tilføjet en note ved Greentel.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hvorfår har mobilselskaberne så meget imod e-sim. Vi lever i 2021 hvor tingene burde være simple og miljøbevidste.
Hej Henrik,
Godt spørgsmål. Jeg kunne også godt tænke mig at eSIM blev det nye “normal” hurtigt. Jeg tror det handler om at efterspørgslen ikke er så stor endnu. Teleselskaberne plejer at være hurtige til at omstille sig, når behovet opstår. Der er nok mange, der ikke kender til eSIM og fordelene herved.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej Call me understøtter ikke esim. Har været i kontakt med dem d.8/7.2021.
Mvh Hanne
Hej Hanne,
Mange tak for tippet. Det lyder mystisk, for Call me skriver selv på denne side at de understøtter eSIM: https://www.callme.dk/netvark/esim/
Jeg har lige fjernet dem fra listen, og gjort dem opmærksomme på ovennævnte side.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
Hej igen Hanne,
Jeg har fået svar fra Call me. De understøtter kun eSIM til telefoner, og ikke smartwatches. Jeg har anført det som bemærkning på listen herover, og holder løbende øje med om de tilføjer smartwatches på et senere tidspunkt.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk
CBB endnu ikke understøtter eSim.
Hej Kralj,
Tak for tippet – det er hermed rettet til. Planen var oprindeligt at CBB skulle understøtte eSim sammen med Telenor, men CBB er desværre ikke klar endnu.
Jeg opdaterer siden, når CBB er klar.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk