Sådan flytter du fastnetnummer til mobil

User avatar placeholder
Skrevet af Thomas

6. februar 2022

Mand anvender mobiltelefon og computer

Mange holder fast i den gamle fastnettelefon uden grund. Ved at flytte fastnetnummeret til mobilen kan du spare mange penge. Vi viser dig hvilke selskaber der understøtter dette, og hvordan det fungerer.

Disse selskaber understøtter fastnetnumre til mobilen

Flere selskaber tilbyder en service, hvor dit fastnetnummer viderestilles til dit mobilnummer. På den måde kan du slippe af med din dyre fastnettelefon, uden at miste fastnetnummeret. Herunder har vi samlet de selskaber, som understøtter fastnetnumre til mobilen.

UdbyderBeskrivelse
Greentel
Se abonnementer
Pris: 49 kr./md.
Greentel tilbyder at flytte fastnetnummeret til mobilen. Det fungerer ved at alle opkald viderestilles til dit mobilnummer. Greentel har mange abonnementer at vælge imellem, og de ligger generelt i den billige ende.
3 Mobil
Se abonnementer
Pris: 29 kr./md.
3 tilbyder servicen 3Hjemmenummer, som du selv kan vælge til eller fra i dit mobilabonnement. Dit fastnetnummer bliver automatisk viderestilles til dit mobilnummer, så du kan besvare alle opkald fra din mobiltelefon.
Fastnet.nu
Se abonnementer
Pris: Fra 38 kr./md.
Fastnet.nu kan flytte dit fastnetnummer over til mobilen, så det kan kobles til et SIM-kort og bruges som almindelige mobilnummer. Du kan vælge mellem flere abonnementer med forskellige mængder taletid inkluderet.
Altibox
Se abonnementer
Pris: 29 kr./md.
Altibox tilbyder flytning af fastnetnummeret til mobiltelefonen. Det foregår via viderestilling, og kræver betaling for særskilt abonnement+viderestilling. Der er flere abonnementer at vælge imellem hos Altibox.
Evercall
Se abonnementer
Pris: 10 kr./md.
Hos Evercall kan du oprette et mobilabonnement, og derefter få dit fastnetnummer viderestillet hertil. Servicen koster 10 kroner per måned, og derudover skal du være mobilkunde hos Evercall.
TeleBonus
Se abonnementer
Pris: Fra 44 kr./md.
TeleBonus gør det muligt at flytte dit gamle fastnetnummer over på et SIM-kort, så det kan bruges på mobilen. Du kan vælge mellem flere abonnementer, og data kan tilkøbes.
Priser senest opdateret 21. august 2024.

Sådan får du fastnetnummeret over på mobilen

Det er nemt at få fastnetnummeret over på mobilen. Alt du skal gøre, er følgende:

  • Du vælger et teleselskab, som tilbyder viderestilling af fastnetnummer til mobilnummer.
  • Du opretter et passende mobilabonnement, og får dit nye mobilnummer.
  • Dit fastnetnummer flyttes til samme teleselskab, og viderestillingen aktiveres.
  • Du vil nu modtage opkald til fastnetnummeret på dit nye mobilabonnement.
  • Når du ringer til personer, som har ringet til dit fastnetnummer, foregår det via dit mobilnummer.
  • Når en person modtager et opkald fra dig, vil dit mobilnummer figurere på deres telefon.

Forskellen på fastnet- og mobilnumre

Ifølge den samlede danske nummerplan er fastnet- og mobilnumre adskilt i serier, for bedre at kunne administrere kapaciteten.

Den nationale nummerplan
Den samlede danske nummerplan. Billede: Energistyrelsen.

Af samme grund kan man ikke få et fastnetnummer over på mobilnetværket, og vice versa. Derfor tilbyder selskaberne i stedet en ekstra service, hvor opkald til fastnetnummeret automatisk viderestilles til mobilnummeret.

Når du har flyttet dit fastnetnummer over til mobilselskabet, kan du modtage opkaldene på din mobiltelefon. Hvis du ringer ud til numre, som har forsøgt at ringe til dit fastnetnummer, vil dit mobilnummer blive vist.

Image placeholder

Thomas Løwe Hansen

Thomas er stifter af Teleguiden.dk og ansvarlig for research, analyse og indhold. Han har arbejdet med forbrugerportaler siden 2012, og kombinerer sin viden om telemarkedet med en teknisk baggrund som IT-supporter og datamatikerstuderende. Thomas har en passion for teknologi og formidlingen af denne, hvilket ofte kommer til udtryk i guides og artikler på Teleguiden.dk.

2 kommentarer til “Sådan flytter du fastnetnummer til mobil”

  1. Jeg har fået ændret mit fastnetnummer til et mobilnummer og det kan nu bruges i en mobiltelefon. Jeg har dog stadig et problem med at modtage SMS fra Tyskland (tyske SIM kort) i 2 tilfælde.
    Har I noget kendskab til dette problem og hvordan man man får mere oplysning herom.
    NHJ

    • Hej Niels,

      Problemet skyldes sandsynligvis, at de tyske teleselskaber stadig registrerer dit nummer som et fastnetnummer og derfor ikke tillader SMS-afsendelse. Det er et kendt problem ved konvertering af fastnetnumre til mobil.

      Sådan kan du muligvis løse det:

      • Bed din danske udbyder sikre, at dit nummer er korrekt registreret som mobil i de internationale databaser.
      • Bed evt. de tyske afsendere kontakte deres udbyder og få bekræftet, at dit nummer er klassificeret som mobil.

      Det kan også være, at det går i orden af sig selv efter et stykke tid. Men ellers kan du prøve et af forslagene herover.

      Venlig hilsen
      Thomas, Teleguiden.dk

Skriv en kommentar