Test: Internetudbydere – her er de 8 bedste
Det bedste internet skal være hurtigt, stabilt og pålideligt, og så skal prisen være rimelig. Det er mange krav, men heldigvis kan flere internetudbydere levere varen. Vi har gennemgået markedet og fundet det bedste internet til prisen netop nu.
Testresultater – her får du det bedste internet

Testvinder – Bedst til prisen
Hiper
5G, fiber, kabel-TV
6 mdr. binding (min. pris 1674 kr.)
Fra 279 kr.
Pris/md.
Annoncelink

Bedste fibernet
Altibox
Fiber, kabel-TV
6 mdr. binding (min. pris 2113 kr.)
Fra 269 kr.
Pris/md.
Annoncelink

Bedste internet via kabel-TV
Norlys
5G, fiber, kabel-TV
6 mdr. binding (min. pris 1893 kr.)
Fra 299 kr.
Pris/md.
Annoncelink

Bedste 5G internet
Eesy
5G
6 mdr. binding (min. pris 1674 kr.)
279 kr.
Pris/md.
Annoncelink

Bedste 4G internet
Telmore
4G, 5G
6 mdr. binding (min. pris 894 kr.)
Fra 149 kr.
Pris/md.
Annoncelink

Bedste internet uden router
Netnørden
Fiber, kabel-TV
Ingen binding (min. pris 448 kr.)
Fra 249 kr.
Pris/md.
Annoncelink

Bedste internet uden binding
EWII
Fiber, kabel-TV
Ingen binding (min. pris 378 kr.)
Fra 279 kr.
Pris/md.
Annoncelink

Bedste kundeservice
Telenor
5G, fiber, kabel-TV
6 mdr. binding (min. pris 1794 kr.)
Fra 299 kr.
Pris/md.
Annoncelink
Sammenlign bredbånd og find det bedste
Alle udbydere samlet ét sted
Sådan fandt vi de bedste internetudbydere
På Teleguiden har vi fundet de bedste internetudbydere i kategorierne fibernet, bredbånd via kabel-TV, 4G internet og 5G internet. Disse teknologier er de mest benyttede og bredest tilgængelige i Danmark, og de er sammenlignelige på mange parametre. Vi har indsamlet data om en række relevante punkter, og foretaget en vurdering af vigtige parametre.
Udover dataindsamling kigges der også på eksterne tests og målinger, der kortlægger kundetilfredsheden, stabiliteten og netværksoplevelsen.
I testen indgår følgende udbydere:
3, Airbox, Altibox, AURA, BornFiber, CBB Mobil, Call me, DanskNet, Duka, Eesy, EWII, Fastnet.nu, Fastspeed, Greenspeak, Greentel, Hallo, Hiper, Kazoom, Mit Tele, Netnørden, Norlys, Oister, TeleBonus, Telmore, Telenor, UnoTel, Waoo, YouSee.
Testen er udført af:

Thomas Løwe Hansen
Stifter af Teleguiden
Læs mere om Thomas
Kommentar:
I testen erfarer vi, at selvom internetpriser har været stigende i de seneste år, ser vi ud til at have nået toppen for en stund. Vi ser også en tendens til, at mobilt bredbånd bliver billigere, og at flere internetudbydere har skruet op for serviceniveauet.
Bliv klogere på bredbånd
Find ny og relevant viden om bredbånd og internetudbydere hos Teleguiden.
Hvilken internettype skal jeg vælge?
Den bedste internetløsning til hjemmet er som regel enten fibernet eller internet via kabel-TV. Begge teknologier giver hurtige og stabile forbindelser, der dækker de flestes behov. Et alternativ kan være mobilt internet med fri data, men her skal du være opmærksom på eventuelle begrænsninger, især hvis du bruger meget data (mere end 1000 GB om måneden).
1. Internet via kabel-TV
Denne type internet er både hurtig og billig, og den kan fås i omkring 57 % af alle danske boliger. Nogle steder kan du opnå hastigheder helt op til 1000 Mbit/s, men det afhænger af flere faktorer:
- Netværkets kvalitet (coax-kabler)
- Din afstand til nærmeste central
- Hvor mange der bruger forbindelsen samtidig
Selv hvis du betaler for 1000 Mbit/s, får du måske kun 200-300 Mbit/s i praksis. Men til almindelig brug derhjemme – som streaming, videomøder og surfing – er det stadig en rigtig god løsning med høj værdi for pengene.
2. Fibernet
Fibernet skiller sig ud ved, at du får en direkte linje fra din bolig til udbyderen. Det betyder:
- Stabilt signal
- Garanterede hastigheder
- Høj ydeevne, selv ved mange samtidige brugere
Det er særligt fordelagtigt, hvis du arbejder hjemmefra, spiller computer eller bruger nettet mange timer om dagen. Nogle udbydere tilbyder helt op til 2500 Mbit/s til private, hvis du har adgang til fibernettet.
3. Mobilt internet (4G/5G)
Mobilt internet er en fleksibel og prisvenlig løsning, især hvis du bor i et område med god dækning. Hastigheder på op til 1000 Mbit/s eller mere er mulige via 5G, men det afhænger af:
- Afstanden til mobilmasten
- Signalstyrke og lokale forhold
- Vejret
Det kan være en god løsning, hvis du ikke kan få fibernet eller kabel-TV-internet – men vær opmærksom på eventuelle datagrænser og om router er inkluderet. En trådløs router kan koste 1000-2000 kr., hvis den ikke følger med abonnementet. Bliv klogere på mobildækning her.
Hvilken internetudbyder skal jeg vælge?
Du skal vælge en internetudbyder, som har en god kombination af fornuftige priser, hastighed, stabilitet og flere andre parametre. Læs mere herunder om de overvejelser, du bør gøre dig, når du skal vælge din nye internetudbyder:
- Pris: Find en udbyder med rimelige priser – men husk, at billigst ikke altid er bedst. Vær ikke bange for at forhandle om prisen, især når bindingsperioden ophører.
- Hastighed: Vælg en udbyder, der tilbyder den hastighed, du har brug for – mange kan nøjes med 100-300 Mbit/s.
- Stabilitet: Tjek anmeldelser og tests for at sikre, at udbyderen har stabil forbindelse med minimal nedetid. Hold gerne øje med Netflix ISP Speed Index, der løbende opdateres.
- Dækning: Især vigtigt ved mobilt internet – brug f.eks. Tjekditnet.dk og Mastedatabasen.dk til at vurdere dækning på din adresse.
- Kundetilfredshed: Se på Trustpilot og undersøgelser såsom BrancheIndex Internet, for at finde udbydere med glade kunder.
- Kundeservice: Hvis du ønsker personlig betjening, så vælg en udbyder, der har fysiske butikker – eksempelvis Telenor, Norlys og YouSee.
- Bindingsperiode: Ønsker du fleksibilitet, så kig efter udbydere uden binding.
Hvilken internethastighed skal jeg vælge?
Internethastigheden har betydning for anvendelsesmulighederne, men også din oplevelse af internetforbindelsen. De fleste internetforbindelser er i dag på mere end 100 Mbit/s, hvilket er mere end rigeligt til hjemmebrug. Der kan dog være situationer, hvor en højere hastighed er en fordel, og prismæssigt giver det ikke altid mening at vælge en langsom internetforbindelse. Læs vores generelle anbefalinger herunder.
- Op til 50 Mbit/s er fint til den lille husstand på 1-2 personer, der bruger internettet til nyheder, e-mails, opskrifter og lignende.
- 100 Mbit/s er tilstrækkeligt til en mindre husstand på 2-3 personer, som spiller en smule computer og streamer musik/radio via nettet.
- 300 Mbit/s er ideelt til børnefamilien på 3-4 personer, hvor computerspil og streaming er en del af hverdagens aktiviteter.
- 1000 Mbit/s er ideelt til den store husstand på op til 6 personer, der bruger nettet flittigt, samt mennesker med hjemmearbejdsplads og stort behov for at kunne modtage/sende filer over nettet.
Ofte stillede spørgsmål om bredbånd og udbydere
Hvilken internetudbyder er bedst?
Den bedste internetudbyder er i skrivende stund Hiper. De klarer sig bedst i forskellige uafhængige tests, og har derudover en høj kundetilfredshed. Priserne er desuden rimelige, og du får altid en gratis lånerouter med i prisen.
Hvilke typer internet findes der?
Der findes fire typer internet, som er tilgængelige i det meste af landet: Internet via kabel-TV, fibernet, internet via telefonstikket og mobilt internet. Internet via telefonstikket bliver dog udfaset i 2030, og anbefales derfor ikke som en fremtidssikker løsning.
Hvad koster det at få internet?
Det er oftest gratis at få internet, hvis kabler og udstyr allerede er installeret på din adresse. Du slipper for dyrt teknikerbesøg, og skal kun betale den månedlige abonnementspris. Skal du have teknikerbesøg og kræves der opsætning af særligt udstyr, skal du muligvis betale ekstra. Se eksempelvis hvad det koster at få lagt fibernet ind.
Hvordan finder jeg det bedste internet?
Du skal først og fremmest kende dine behov, men du kan også læse de nyeste testresultater og anmeldelser fra uafhængige kilder som Teleguiden. Internet via kabel-TV eller fibernet er gode valg, hvis du har behov for en stabil forbindelse, og mobilt internet er bedst hvis du ønsker mere fleksibilitet og en lavere pris.
Hvordan tjekker jeg internetmulighederne på min adresse?
Du kan bruge Teleguidens sammenligningsredskab, hvis du vil have et dybere indblik i de forskellige muligheder på din adresse. Vær dog opmærksom på, at hvis du bor i nybyggeri kan oplysningerne være forsinkede/utilgængelige. Det er nemlig internetudbyderne selv, der skal indberette dækningen, og det sker ikke altid med det samme.
Hvor mange internetudbydere har vi i Danmark?
I Danmark har vi over 20 landsdækkende internetudbydere, og derudover har vi endnu flere små lokale internetudbydere. Flere af dem er samlet i foreninger, eksempelvis ASOM-Net, der repræsenterer mere end 25 lokale antenneforeninger.
Hvor lang er bindingsperioden på internet?
Bindingsperioden på internet er typisk 6 måneder. Der findes også internet uden binding, hvis du måtte ønske dette, men valgmulighederne er begrænsede. Grunden til at bindingsperioden oftest er på 6 måneder, er at udbyderne kun må binde privatkunder i en periode på op til 6 måneder.