Der findes efterhånden et stort antal mobilabonnementer med udlandstelefoni, og det kan være forvirrende at finde rundt i de mange muligheder. I denne guide kan du finde de bedste muligheder og blive klogere på brugen af data og taletid i udlandet.
Bedste mobilselskaber til udlandstelefoni

Bedste priser
Lebara
5 timer / 5 GB / EU 3 GB
19 kr.
Pris/md.
Annoncelink

Bedst uden for EU
Eesy
Fri tale / 30 GB / EU 30 GB
99 kr.
Pris/md.
Annoncelink
Sammenlign alle mobilabonnementer her
Alle teleselskaber – ét sted. Find det bedste, og spar penge.
Top 10 billigste mobilabonnementer til udlandet
Lyca Mobile og Lebara vinder på grund af deres priser, som er i den lave ende. Du kan altså slippe relativt billigt, og samtidig få masser af EU-data i dit abonnement. Vil du have en større mængde data, anbefaler vi enten Flexii eller Oister. Rejser du uden for EU, kan du med fordel kigge på Duka, Norlys, YouSee, 3 og Telenor.
Overblik over top 10 priser:
Udbyder | Abonnement | Pris |
---|---|---|
1. Lyca Mobile | 5 timer / 5 GB (EU 4 GB) | 19 kr./md. |
2. Lebara | 5 timer / 5 GB (EU 3 GB) | 19 kr./md. |
3. Greentel | 2 timer / 2 GB (EU 2 GB) | 48 kr./md. |
4. Flexii | Fri tale / 15 GB (EU 20 GB) | 49 kr./md. |
5. Fastnet.nu | 10 timer / 10 GB (EU 9 GB) | 59 kr./md. |
6. Duka | 6 timer / 6 GB (EU 6 GB) | 59 kr./md. |
7. Oister | 6 timer / 6 GB (EU 6 GB) | 59 kr./md. |
8. Telmore | 1 time / 2 GB (EU 10 GB) | 59 kr./md. |
9. Telebonus | 10 timer / 10 GB (EU 10 GB) | 68 kr./md. |
10. Hallo | Fri tale / 5 GB (EU 5 GB) | 69 kr./md. |
Som det kan ses af tabellen herover, har de billigste mobilabonnementer kun en smule taletid og data til brug i udlandet. Vil du have en større portion, skal du betale en smule mere.
Skal du have mobiltelefonen med til lande uden for EU, har du begrænsede muligheder. Teleselskabet 3 er uden tvivl størst på antal lande, men både YouSee, Telenor og Norlys er godt med. Duka og CBB Mobil tilbyder også “World”-abonnementer, som er ideelle til udlandsrejsen.
Derfor er der fri roaming i EU
Der var engang, hvor det kostede dyrt at bruge mobiltelefonen uden for Danmarks grænser. Det sluttede med ikrafttrædelsen af en EU-forordning fra 2017, der afskaffede gebyrer på roaming. Derfor skal du ikke længere betale ekstra for brug af mobiltelefonen, når du kortvarigt rejser til andre EU-lande.
Mobilabonnementer med taletid og data i EU
EU- og EØS inkluderer følgende lande, som er inkluderet i mobilabonnementer med fri EU-roaming: Belgien, Bulgarien, Cypern (græsk), England, Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Lichtenstein, Litauen, Luxemburg, Malta, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Wales og Østrig.
EU har i mange år arbejdet på at reducere (og helt afskaffe) roamingafgifter mellem EU- og EØS-lande, med henblik på at skabe bedre forbindelser mellem de enkelte medlemslande.
Har du et mobilabonnement med fri EU-roaming, betyder det kort og godt at du i et hvilket som helst EU- eller EØS-land kan bruge din mobiltelefon, som var du hjemme i Danmark.
Er du en flittig rejsende gennem flere EU-lande, er et mobilabonnement af denne type et oplagt valg. Den inkluderede data kan du blandt andet bruge til navigation med Google Maps, men også til generel turistinformation.
Mobilabonnementer med taletid og data uden for EU
Taletid og data uden for EU inkluderer blandt andet disse lande: Tyrkiet, Thailand, USA, Canada, Australien, New Zealand, Kina, Singapore, Hong Kong, Malaysia, Japan og mange flere. Vær opmærksom på at det varierer fra udbyder til udbyder, hvilke lande der er inkluderet i mobilabonnementerne.
Flere udbydere har valgt at inkludere flere lande uden for EU i deres mobilabonnementer, hvilket betyder at du får mere ud af den inkluderede udlandstelefoni. Mange af os rejser gerne uden for EU på enten ferie eller forretningsrejser, og her kan det være yderst værdifuldt at have mobiltelefonen med sig.
Vær opmærksom på at de fleste mobilabonnementer fungerer anderledes når du er uden for EU, så husk at læse abonnementsvilkårerne igennem, før du rejser.
I skrivende stund har vi fundet følgende teleselskaber, som tilbyder abonnementer med telefoni uden for EU:
Oversigt over udbydere, der tilbyder roaming i lande uden for EU:
Teleselskab | Antal lande |
---|---|
3 Danmark | 78 lande Se liste her |
Eesy | EU + Canada, Tyrkiet, Thailand og USA Se muligheder |
Norlys | Op til 56 lande Se liste her |
Duka | Op til 47 lande Se liste her |
Telenor | Op til 55 lande Se liste her |
YouSee | Op til 48 lande Se liste her |
Call me | EU + Thailand, Tyrkiet og USA Se muligheder |
Hvem har gavn af mobilabonnementer med udlandstelefoni?
Hvis du ofte er ude og rejse, er det en stor fordel med et mobilabonnement som inkluderer data og taletid i udlandet.
Følgende kan således have glæde af et sådant mobilabonnement:
- Personer, der rejser ofte i forbindelse med arbejde
- Personer, der tager på en længere ferie til udlandet (f.eks. 30-40 dage)
- Personer, der opholder sig midlertidigt i udlandet, f.eks. i forbindelse med en operation el.lign.
Det skal du huske, når du bruger telefonen i udlandet
Det er vigtigt at du sætter dig grundigt ind i, hvad du præcist kan bruge dit mobilabonnement til når du rejser i udlandet.
Mobilabonnementerne er nemlig primært sat sammen således at de kan bruges til at holde kontakten med personer i Danmark, og du skal derfor ikke forvente at du kan bruge mobiltelefonen til at ringe fra Danmark til udenlandske numre.
Et mobilabonnement med data inkluderet til brug i udlandet har oftest taletid og fri SMS/MMS inkluderet, som du frit kan bruge når du er ude og rejse. Data er dog typisk begrænset til en vis mængde, hvorefter hastigheden nedsættes.
Forbrugsloft anbefales
Vi anbefaler, at du beder dit teleselskab om at opsætte et forbrugsloft, inden du rejser til udlandet. Forbrugsloftet har til formål at spærre din telefon, når du har brugt et vist beløb, så du ikke får en ubehagelig overraskelse med næste regning.
Forbrugsloftet kan sættes højt eller lavt, men vi anbefaler et loft på 500-1000 kroner pr. måned, så din mobil ikke spærres ved et mindre overforbrug på 10-20 kroner.
Flere udbydere har som standard aktiveret et forbrugsloft for abonnementer, der inkluderer data til udlandet. Husk derfor at undersøge dette, inden du rejser, og tilpas efter behov.
Sådan fandt vi de bedste mobilabonnementer med udlandstelefoni
Hos Teleguiden.dk har vi bred erfaring med at anvende mobil til både tale og data i udlandet. Det være sig i EU og resten af verden, deriblandt Thailand, Japan og USA, men også andre lande. Vi har taget udgangspunkt i denne erfaring, og derudover brugt vores test af mobilabonnementer som fundament for at finde de bedste udlandsabonnementer.
Mere konkret har vi øget fokus på disse parametre:
- Abonnementspris
- EU data (+ evt. verdensdata)
- Mulighed for eSIM
Oversigt over dækning i lande fra A til Z
I tabellen herunder kan du præcist se, hvilke lande der dækkes af de forskellige udbydere. Har du et behov for at rejse til et specifikt land uden for EU, kan du med fordel tjekke tabellen herunder og sammenligne priserne hos de nævnte udbydere.
Oversigt over udbydernes dækning i bestemte lande:
Land | Udbyder(e) med roaming |
---|---|
Albanien | 3, Duka |
Amerikanske Jomfruøer | 3, Duka |
Andorra | 3 |
Argentina | 3 |
Australien | 3, Norlys, YouSee |
Bangladesh | Telenor, Norlys |
Bermuda | Duka |
Bosnien-Hercegovina | 3, Duka |
Brasilien | 3 |
Canada | 3, Duka, Eesy, Norlys, YouSee |
Chile | 3 |
Costa Rica | 3 |
Dubai | 3 |
Egypten | 3 |
Filippinerne | Norlys |
Forenede Arabiske Emirater | 3 |
Hong Kong | 3, Norlys, YouSee |
Indonesien | 3 |
Israel | 3 |
Japan | 3, YouSee |
Kina | 3, Norlys, YouSee |
Kosovo | 3, Duka, Telenor |
Macao | 3 |
Malaysia | 3, Telenor, Norlys, YouSee |
Mexico | 3 |
Montenegro | 3, Duka, Telenor |
Myanmar | Telenor |
New Zealand | 3, YouSee |
Nordmakedonien | 3, Duka |
Pakistan | 3, Telenor |
Puerto Rico | 3 |
Reunion | 3, Telenor |
Rusland | 3 |
Saint Martin | 3 |
San Marino | 3, Telenor |
Schweiz | 3 |
Serbien | 3, Duka, Telenor |
Singapore | 3, Norlys, YouSee |
Sri Lanka | 3 |
Sydafrika | 3 |
Sydkorea | 3 |
Taiwan | 3 |
Thailand | 3, Call me, Duka, Eesy, Telenor, Norlys, YouSee |
Tyrkiet | 3, Call me, Duka, Eesy, Telenor, Norlys, YouSee |
Ukraine | 3 |
USA | 3, Call me, Duka, Eesy, Telenor, Norlys, YouSee |
Vietnam | 3, Norlys |
Fakta om udlandstelefoni
Hvorfor er min EU-data begrænset?
Den inkluderede data til brug i udlandet er begrænset på grund af regler om rimeligt forbrug (fair use). Begrebet er ofte brugt hos teleselskaber, for at forhindre at enkelte kunder bruger uproportionalt meget data. Du kan læse mere om dette på Europa.eu.
Hvor længe må jeg bruge min mobiltelefon uden for Danmark?
Teleselskaberne kan have forskellige politiker om rimeligt forbrug i udlandet, men fælles for dem alle er at de er underlagt samme EU-regler: Teleselskaberne må kontrollere dit roaming forbrug i perioder á 4 sammenhængende måneder. Bruger du i denne periode mere tid i udlandet end hjemme, OG er dit roaming forbrug større end dit hjemmeforbrug, kan du blive kontaktet af dit teleselskab og bedt om at redegøre for din nuværende situation.
Hvis dit forbrugsmønster ikke ændrer sig efterfølgende, eksempelvis ved at du rejser hjem, kan dit teleselskab begynde at pålægge ekstra gebyrer for dit forbrug af roaming. Se lofter for gebyrer her.
Hvad sker der, hvis jeg opbruger al min data i udlandet?
Hvis du opbruger al din data mens du er i udlandet, får du normalt tre forskellige muligheder af dit teleselskab: 1) bloker for data i resten af den igangværende regningsperiode, 2) betal for dit forbrug eller 3) køb en ekstra datapakke, som gælder i den igangværende regningsperiode.
Mulighederne kan variere fra udbyder til udbyder. Flere udbydere har også en ekstra spærring på alle abonnementer, hvilket betyder at du kun kan bruge op til et vist beløb før dit abonnement lukkes. Dette er for at undgå misbrug, samt uforudsete store regninger.
Kan jeg stadig ringe og skrive SMS, hvis jeg opbruger min data i EU?
Ordlyden varierer en smule fra selskab til selskab, men generelt kan vi konstatere at teleselskaberne tillader taleopkald og SMS selvom du har opbrugt al din data i EU. Hvis du eksempelvis har fri tale i dit abonnement, kan du således fortsætte med at foretage taleopkald på trods af at du har opbrugt hele din datapakke.
Hvad betyder ‘roaming’?
Når du rejser uden for Danmarks grænser og forbinder til et udenlandsk mobilnetværk, kaldes det for roaming. Roaming kan også defineres som “noget, der bevæger sig over et større område uden en specifik slutdestination”, hvilket da også er idéen med roaming i det hele taget. Du kan læse mere om roaming i artiklen Hvad er roaming?
Hvilke andre muligheder har jeg for at få data i udlandet?
Hvis du ikke ønsker at bruge dit mobilabonnement til at få adgang til data i udlandet, kan du i mange lande leje en lille 4G-router eller købe et lokalt mobilabonnement. Så kan du stadig komme på nettet, og du vælger selv hvilket netværk du ønsker at anvende.
Dette kan være særligt fordelagtigt ved længere ophold i udlandet, hvor danske mobilabonnementer ikke kan forventes at virke pålideligt.
2 kommentarer
Det er ikke korrekt, når I skriver, at Oisters abonnement omfatter tale til udlandet.
Tale til udlandet faktureres særskilt på et Oister-abonnement.
Hej Allan,
Tak for din kommentar. Artiklen indeholder et sammendrag af udbydere, som tilbyder fri roaming i EU og andre lande jf. forordningen om international roaming (Læs mere her)
Det er korrekt at Oisters abonnementer ikke omfatter tale til udlandet, og jeg beklager hvis artiklen har givet indtryk af dette. Jeg har netop lavet et par små tilrettelser for at præcisere artiklens indhold, og jeg har desuden skemalagt en større fremtidig opdatering hvor EU-forordningen indgår og forklares.
Venlig hilsen
Thomas, Teleguiden.dk