Satellit internet er for alvor kommet på folks læber, efter Elon Musk lancerede sit Starlink-projekt, men faktisk er det en gammel teknologi, som har været tilgængelig i mange år. Satellit internet fungerer ved hjælp af en stationær eller mobil parabol, der peger mod satelitter i rummet, og som forbinder dig til nettet.
Teknologien er blandt andet interessant for bådejere, campister og sommerhusejere, som har behov for en hurtig og fleksibel internetforbindelse i fjerne områder.
Hvad er satellit internet?
Satellit internet er en internetforbindelse, som leveres via satelitter i lavt jordkredsløb. Signalet fanges via en parabol, som peges op mod den åbne himmel, hvorved forbindelsen kan forblive konstant og relativt hurtig (sammenlignet med gammeldags kobbernet).
Teknologien er blandt andet udbredt på skibe og fly, men også andre steder, som ikke dækkes af mobilnetværk eller kabler.
Udbydere af satellit internet i Danmark
I Danmark er der adgang til flere udbydere af satellit internet, og flere af disse lejer sig ind på andre selskabers satellitter for at kunne levere en hurtig internetforbindelse over hele landet. Herunder får du et overblik over nogle af de mest gængse udbydere af satellit internet i Danmark, så du kan danne dig et indtryk af priser og produkter.
Overblik over satellit udbydere i Danmark
| Udbyder | Mere info |
|---|---|
| Starlink | Hjemmeside |
| GEA-SAT | Hjemmeside |
| skyDSL | Hjemmeside |
| Seasat | Hjemmeside |
Starlink – satellit internet med global dækning

Starlink er lynhurtigt vokset til en international udbyder af satellit internet. De ejer deres eget verdensomspændende netværk af satelitter, som kredser om jorden og giver noget nær fuld dækning i alle verdensdele.
På Starlinks hjemmeside kan du hurtigt og nemt bestille satellit internet til alle danske adresser, og ubegrænset data er inkluderet som standard, når du vælger “Residential”. Der er i skrivende stund ingen binding, 30 dages prøvetid og 1-2 ugers levering.
Starlink er et interessant alternativ til mobilt bredbånd med fri data, da det dækker bredere og fungerer på tværs af landegrænser. Det er dog også markant dyrere, og sjældent rentabelt i et land som Danmark med relativt god internetdækning.
skyDSL – tysk udbyder af satellit internet med ubegrænset data

skyDSL er en tysk udbyder af satellit internet, og dækker hele Europa. Her finder du hurtige internetforbindelser til en relativt lav pris, samt mulighed for at vælge ubegrænset data til dit abonnement. Dermed kan du bruge skyDSL som en backup til din kablede internetforbindelse, men du kan også bruge den som primær internetforbindelse i fjerne områder.
Da hjemmesiden er på engelsk og begreberne ikke er de samme som i Danmark, er det en smule svært at gennemskue de forskellige muligheder. Vi kan dog konstatere at de har en opsigelsesperiode på 28 dage, og der opkræves et mindre oprettelsesgebyr med alle abonnementer.
GEA-SAT – mindre dansk udbyder af satellit internet

GEA-SAT er en dansk udbyder af internet via satellit. De tilbyder internetforbindelser til alle husstande i Danmark, Norge og Sverige, og har særligt fokus på at tilbyde forbindelser til omverdenen i fjerne yderområder.
Konceptet adskiller sig fra Starlink og skyDSL ved at have begrænsede datapakker til alle abonnementer, og priserne er relativt høje. De arbejder med Avanti og Eutelsat, som dækker Europa med satellitter.
Seasat – udbyder af satellit internet til søfart

Seasat er specialiseret i satellit internet til søs, og leverer løsninger hertil. De er således ikke en almindelig udbyder af satellit internet, men er relevante, hvis du skal have internet og TV på en båd.
Hos Seasat kan du desuden få en løsning med Starlink, hvis du foretrækker dette.
Hvem har gavn af satellit internet?
Mange er begyndt at interessere sig for satellit internet, da det kan fungere uafhængigt af påvirkninger på landjorden. Det betyder, at selvom landkabler afbrydes, kan du stadig gå på nettet via satelitter. Satellit internettet er med andre ord decentraliseret i den forstand, at internetforbindelserne ikke skal passere vigtige (men sårbare) knudepunkter i Lyngby eller Esbjerg.
Flere har desuden gavn af satellit internet, heriblandt følgende:
- Søfolk: Folk, der tilbringer størstedelen af deres tid ombord på en båd, kan med fordel anvende satellit internet. Så kan de holde kontakt med omverdenen, selvom de befinder sig langt fra nærmest kyst.
- Campister: Folk, der rejser ud i naturen med deres autocamper eller campingvogn, kan med fordel bruge satellit internet. Så har de deres egen sikre internetforbindelse, som fungerer på alle lokationer, uafhængigt af stikkontakter og netværk.
- Sommerhusejere: Folk, der ejer et sommerhus, kan ikke altid få billigt internet på adressen. Satellit internet kan bruges både i sommerhuset og på hjemmeadressen, og dermed skal der kun betales for en enkelt internetforbindelse.
Billige alternativer til satellit internet
Der findes flere gode alternativer til satellit internet, som også i mange tilfælde er billigere og hurtigere. Med den høje tilgængelighed på alternative og billigere typer bredbånd, skal satellit internet nærmere betragtes som en nødløsning, der kan vælges af mangel på bedre.
I tabellen herunder kan du se en række billige alternativer, som er tilgængelige på størstedelen af alle danske adresser:
| Bredbånd priser fra: | Billigste: |
|---|---|
| Altibox bredbånd via kabel-TV | 199 kr./md. |
| Oister 4G bredbånd | 229 kr./md. |
| Fastspeed bredbånd via kabel-TV | 249 kr./md. |
| Oister 5G bredbånd | 269 kr./md. |
| Norlys bredbånd via kabel-TV | 269 kr./md. |
| EWII bredbånd via kabel-TV | 279 kr./md. |
| Hiper 5G bredbånd | 279 kr./md. |
| Dansk Net fibernet | 289 kr./md. |
| Waoo fibernet | 289 kr./md. |
| BornFiber fibernet | 289 kr./md. |
| Telenor bredbånd via kabel-TV | 309 kr./md. |
Sammenlign bredbånd og find det bedste
Alle udbydere samlet ét sted
Fordele ved satellit internet
- Satellit internet fungerer uafhængigt af ledninger og installationer i dit lokalområde, så længe du kan forsyne parabolen med strøm.
- Dækker bredt, og er særligt anvendeligt i øde områder.
- Hastigheden er relativt høj, sammenlignet med gammeldags kobbernet.
- Stigende konkurrence mellem udbyderne, hvorved priserne holdes i ro (eller falder).
- Velegnet som nødforbindelse til alle, der er afhængige af internettet til kommunikation og information.
Ulemper ved satellit internet
- Relativt dyrt, sammenlignet med internetforbindelser i Danmark.
- Risiko for høj latency, hvilket blandt andet påvirker spiloplevelsen negativt.
- Udstyr til satellit internet er temmelig dyrt, og er ikke inkluderet i abonnementerne som standard.
- Data er som regel begrænset.
- Markant langsommere end både fibernet og 5G internet.
Fakta om satellit internet
Hvad koster satellit internet?
Satellit internet koster cirka 300 – 500 kroner pr. måned, og derudover skal du selv købe udstyr som parabol, kabler og lignende, hvilket koster mellem 3000 og 4000 kroner.
Hvordan virker satellit internet?
Satellit internet virker ved at du opstiller en parabol på landjorden, som opfanger signalerne fra satelitter i kredsløb om jorden. Satelitterne er typisk i et lavt kredsløb, og placeret i et “net” omkring dækningsområderne. En række centraler på landjorden sender internetsignalet op til satelitterne, som så distribuerer det rundt mellem hinanden, samt paraboler hos kunder over hele verden.
Har satellit internet høj latency?
Ja, satellit internet har generelt høj latency. Det har betydning for spiloplevelsen, men derudover kan det ikke mærkes. En undtagelse er dog Starlink, hvor latency efterhånden er nede på 30-40 ms i flere områder. Her skal man dog huske på, at latency ikke er alt, og packet loss har også betydning for anvendelsen af nettet. Se mere i artiklen: Ping, latency, jitter og packet loss – forstå begreberne og få bedre internet
Hvor hurtigt er satellit internet?
Satellit internet kan være relativt hurtigt. Starlink lover eksempelvis at størstedelen af brugerne opnår hastigheder over 100 Mbit/s, hvilket må siges at være acceptabelt. Det afhænger dog i høj grad af dækningen i dit område, og der kan være store afvigelser.



