Et mobilabonnement med fri data er perfekt, hvis du ofte er på farten. Her får du nemlig ubegrænset forbrug, så du både kan streame, downloade og dele internetforbindelsen med andre. Se de billigste abonnementer med ubegrænset data her, og spar penge.

    Bedste tilbud på mobilabonnementer med fri data

    Mobilabonnementer med fri data findes ved mange udbydere, og der er stor forskel på priser og pakker. Se de bedste muligheder herunder.

    Fri

    Tale

    Fri

    Data

    25 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: 3 (kun 4G)

    144 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    Fri

    Data

    30 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: TDC

    149 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    Fri

    Data

    30 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor

    149 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    Fri

    Data

    25 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: 3

    149 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    Fri

    Data

    33 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: TDC

    229 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Billigste mobilabonnementer med fri data i 2024

    MobilabonnementPris pr. måned
    Flexii med fri data (EU 25 GB) – kun 4G144 kr.
    Eesy med fri data (EU 30 GB)149 kr.
    CBB Mobil med fri data (EU 30 GB)149 kr.
    Oister med fri data (EU 25 GB)149 kr.
    Telmore med fri data (EU 33 GB)229 kr.
    Telia med fri data (EU 38 GB)269 kr.
    3 med fri data (EU 1000 GB)270 kr.
    Telenor med fri data (EU 40 GB)279 kr.
    YouSee med fri data (EU 40 GB)279 kr.
    Senest opdateret 18. november 2024.

    Det billigste mobilabonnement med fri data finder man hos Flexii, Eesy, CBB Mobil og Oister, der alle er datterselskaber af de store teleselskaber. Alle mobilabonnementer, med undtagelse af Flexii, har 5G inkluderet. Der er også masser af EU-data, mindst 25 GB, hvilket er rigeligt for de fleste. Ubegrænset taletid medfølger selvfølgelig også, og dermed er mobilabonnementerne helt ubegrænsede i Danmark.

    Mobilabonnementerne med fri data fordeler sig således på de forskellige netværk:

    • 3’s netværk: Flexii og Oister
    • TDC’s netværk: Eesy
    • Telia-Telenors netværk: CBB Mobil

    Der er således gode muligheder for at vælge et billigt mobilabonnement med fri data, uanset hvilket mobilnetværk du måtte foretrække.

    I vores sammenligning af de billigste mobilabonnementer kan du se hvordan ubegrænsede mobilabonnementer placerer sig i forhold til andre abonnementer. Dermed kan du også se om mobilabonnement med fri data er det rette valg for dig, eller om du kan nøjes med et billigere abonnement.

    #1 – Flexii – billigste mobilabonnement med fri data

    Se abonnement

    • Pris: Fra 144 kr./måned (med bestem-selv abonnement)
    • Fri tale, fri data, 25 GB data i EU
    • Netværk: 3

    Flexii har siden starten i efteråret 2022 udfordret de store teleselskaber på prisen, og nu er konkurrencen yderligere spidset til. Flexii lader sig dog ikke slå ud, og har netop sænket sine priser yderligere. Dermed får du stadig landets billigste mobilabonnement med fri data hos Flexii, men kun hvis du kan nøjes med 4G-data. Vil du også have 5G-data, koster mobilabonnementet det samme som hos konkurrenterne.

    Det er 3 Danmark, der har stiftet Flexii som et datterselskab, og derfor bruger de selvfølgelig også 3’s mobilnetværk. Hvorvidt det er en fordel eller ej, kommer an på dækningen i dit lokalområde. 3’s mobilnetværk er selvfølgelig landsdækkende på både 4G og 5G, ligesom TDC’s og Telia-Telenors mobilnetværk.

    #2 – Eesy – billigste mobilabonnement med fri data og 5G på TDC’s netværk

    Se abonnement

    • Pris: 149 kr./måned
    • Fri tale, fri data, 30 GB data i EU
    • Netværk: TDC

    Der er mange gode grunde til at vælge TDC’s mobilnetværk. Her får du nemlig Danmarks bedste dækning, og dermed bedre udbytte af 5G-netværket.

    Eesy bruger TDC’s mobilnetværk og har tilmed Danmarks billigste mobilabonnement med 5G og data, hvorfor der er gode grunde til at vælge dem som dit nye teleselskab. Du kan selvfølgelig også få eSIM hos Eesy, hvis du måtte foretrække dette. Fordelen ved eSIM er at du ikke behøver vente på at modtage SIM-kortet med posten, og dermed kan du tage dit nye mobilabonnement i brug med det samme.

    Der medfølger også en god portion EU-data med dit fri data-abonnement, så du ikke skal bekymre dig om dataforbruget på dine ferierejser.

    #3 – CBB Mobil – billigste mobilabonnement med fri data på Telia-Telenors netværk

    Se abonnement

    • Pris: 149 kr./måned
    • Fri tale, fri data, 30 GB data i EU
    • Netværk: Telenor/Telia

    CBB Mobil følger naturligvis strømmen, og har ligeledes sænket prisen på deres mobilabonnement med fri data. Foretrækker du Telia-Telenors netværk er CBB Mobil derfor det bedste og billigste valg, da de ejes af Telenor og bruger dette netværk.

    En anden god grund til at vælge CBB Mobil er at de igen i år 2024 har vundet BrancheIndex Mobil, og dermed har de mest tilfredse kunder på markedet. De er således et glimrende valg for alle, der ønsker en god kombination af kundeservice og billige mobilabonnementer.

    Hos CBB Mobil kan du, som noget nyt, også få et CBB MIX-abonnement med fri data og mulighed for at blande op til 6 forskellige streamingtjenester til en yderst fornuftig pris.

    #4 – Oister – billigt ubegrænset abonnement og mulighed for eSIM

    Se abonnement

    • Pris: 149 kr./måned
    • Fri tale, fri data, 25 GB data i EU
    • Netværk: 3

    Oister er på linje med konkurrenterne, og tilbyder ligeledes markedets billigste mobilabonnement med fri data og 5G. Mængden af EU-data er imidlertid blevet reduceret en smule, fra 25 GB til 30 GB, men det opvejes til gengæld af en markant lavere pris.

    Hos Oister er det ligeledes muligt at få eSIM, og der er adgang til 5G-netværket i alle abonnementer. Kan du nøjes med en mindre portion data, har Oister også mange billigere mobilabonnementer med en fornuftig datapakke. Eksempelvis deres abonnement med 100 GB data, som er testvinder hos Forbrugerrådet Tænk (test fra 17. januar 2024). Dette mobilabonnement rækker til det meste, men har selvfølgelig visse begrænsninger i forhold til anvendelsen: Det er eksempelvis ikke muligt at streame film eller lave internetdeling, da mængden af data hurtigt bliver opbrugt.

    #5 – Telmore

    Se abonnement

    • Pris: 229 kr./måned
    • Fri tale, fri data, 33 GB data i EU
    • Netværk: TDC

    Hos Telmore finder du flere forskellige mobilabonnementer med fri data. Udover det billigste abonnement tilbydes også tre streaming-abonnementer, såkaldte Telmore Play-abonnementer, som også inkluderer en række streamingtjenester efter eget valg. Er du flittig bruger af diverse streamingtjenester er Telmore det oplagte valg, fordi du kan spare mange penge på at samle mobilabonnement og streamingtjenester ét sted. Telmore og CBB Mobil er de eneste teleselskaber, der tilbyder dette. Telmore tilbyder dog, som et af de eneste selskaber, Netflix, Disney+, og SkyShowtime.

    Udover fri data får du også en fornuftig portion EU-data, og du har selvfølgelig adgang til TDC’s landsdækkende 5G-netværk. TDC var først med 5G-netværk i Danmark, og sidenhen er dækningen kun blevet bedre.

    #6 – Telia

    Se abonnement

    • Pris: 269 kr./måned
    • Fri tale, fri data, 38 GB data i EU+verden
    • Netværk: Telenor/Telia

    Telia har i længere tid tilbudt et mobilabonnement med fri tale og fri data. Til samme abonnement kan tilkøbes ekstra abonnementer, hvorved prisen pr. abonnement falder. Herudover giver Telia også rabat på en lang række streaming- og underholdningstjenester, hvorved den højere abonnementspris potentielt kan tjene sig selv hjem.

    Som et af de eneste selskaber har Telia stadig et oprettelsesgebyr, og det kan være lidt af en torn i øjet på de lidt højere priser. Til gengæld skal du kun betale et enkelt oprettelsesgebyr, uanset hvor mange mobilabonnementer du opretter samtidigt. Opretter du eksempelvis til 4 personer, er prisen pludselig ikke så høj.

    Telia er en af få danske teleselskaber, der tilbyder fri roaming i lande udenfor EU. Fri roaming omfatter bl.a. USA, Thailand og Tyrkiet.

    #7 – 3

    Se abonnement

    • Pris: 270 kr./måned
    • Fri tale, fri data, 1000 GB data i EU (op til 25 GB uden for EU)
    • Netværk: 3

    3 Danmark er markedsførende, når det kommer til fri roaming i EU og verden. Du kan altså tage mobilen med dig til over 70 lande, og bruge den som var du hjemme i Danmark. Abonnementet er således ideelt til dig, der rejser meget.

    Desværre er abonnementet i sig selv relativt dyrt, men det er muligt at opnå fornuftig samlerabat hvis familien samler abonnementerne hos 3. Ekstra brugere koster nemlig kun 110 kroner per person, og I kan altså hurtigt skære prisen ned på et ganske fornuftigt niveau.

    Hos 3 kan du også få rabat på en række underholdsningstjenester. Udvalget er dog relativt begrænset, i forhold til eksempelvis Telia.

    #8 – Telenor

    Se abonnement

    • Pris: 279 kr./måned
    • Fri tale, fri data, 40 GB data i EU + verden (se hvilke lande hos udbyderen)
    • Netværk: Telenor/Telia

    Telenor er også leveringsdygtige i et mobilabonnement med fri data, og kan ligeledes tilbyde fri roaming til flere lande udenfor EU. Det er også en fordel at Telenor dækker hele landet med et netværk af fysiske butikker, hvor man som kunde kan få assistance til forskellige problemstillinger. Vi savner muligheden for at få ekstra SIM-kort til datadeling, særligt når prisen ligger i den høje ende.

    Der kan hos Telenor opnås en fornuftig samlerabat, hvis flere i husstanden tegner samme abonnement. Dette kan være en fordel, hvis I kan samle 3-4 personer, som i forvejen bruger meget data på mobilen.

    #9 – YouSee

    Se abonnement

    • Pris: 279 kr./måned
    • Fri tale, fri data, 40 GB data i EU + verden (se hvilke lande hos udbyderen)
    • Netværk: TDC

    Ved første øjekast ser det måske ud til, at YouSee er blandt de dyreste selskaber på markedet. Men her får du altså også YouSee Musik med i prisen, så du kan lytte til mere end 100 millioner sange uden at betale ekstra.

    Hos YouSee er det også muligt at samle flere mobilabonnementer på én konto og spare penge. Det fungerer ved at første mobilabonnement koster fuld pris, og de næste koster kun 149 kroner per styk. Man deler så datamængden fra hovedabonnementet, hvilket betyder at alle kan få fri data på deres mobiltelefoner.

    YouSee har selvfølgelig adgang til TDC’s landsdækkende 5G-netværk, så du kan surfe på nettet med hidtil uset hastighed.

    5 billige alternativer til fri data

    Selvom det kan friste at have ubegrænset data til rådighed, er det ikke sikkert det kan betale sig. Der findes heldigvis flere mobilabonnementer med meget data, som er værd at overveje i stedet. De fleste kan sagtens klare sig med 50-100 GB data pr. måned, da det er mere end rigeligt til hverdagsbrug.

    Herunder er eksempler på mobilabonnementer, som giver dig masser af data og samtidig koster betragteligt mindre end ubegrænsede abonnementer:

    Fri

    Tale

    110 GB

    Data

    20 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: 3

    89 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    100 GB

    Data

    14 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor

    99 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    100 timer

    Tale

    100 GB

    Data

    10 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: Telia-Telenor

    99 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    100 GB

    Data

    20 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: 3

    109 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Fri

    Tale

    100 GB

    Data

    25 GB

    EU data

    Ingen binding • Netværk: TDC

    119 kr.

    Pris/md.

    Gå til udbyder

    Sådan fandt vi de bedste mobilabonnementer med fri data

    Mobilabonnementer med fri data er populære, og med god grund: Vi lever i et digitalt samfund, hvor mobiltelefonen er en større del af vores hverdag end nogensinde. Det stiller ekstraordinære krav til abonnementet, som skal passe til vores forbrugsvaner. Med fri data kan du både streame film, høre musik, samt gemme billeder og video i en sikker cloud-tjeneste mens du er på farten. Når vi samtidig flytter mere af vores internetforbrug over på mobilen, giver det mening med fri data. Nogen kan måske endda undvære internetforbindelsen, hvis de udelukkende bruger mobilen til at gå på nettet.

    I vores markedsundersøgelse har vi konstateret, at priserne varierer fra udbyder til udbyder. Du skal med andre ord se dig for, hvis du vil spare penge. Der kan være over 1.000 kroner at spare om året, og i en familie på 4-5 personer kan det hurtigt løbe op.

    Som led i vores undersøgelse har vi foretaget os følgende:

    • Analyseret og rangeret mere end 30 udbydere.
    • Gennemgået over 200 forskellige abonnementer, og sammenlignet priser på tværs af selskaber.
    • Identificeret alle mobilabonnementer med fri data, og sorteret dem efter pris.
    • Gennemgået Klimadatastyrelsens tal på teleområdet.

    Hvor meget mobildata bruger man?

    Hvis mobilabonnementet også fungerer som din internetforbindelse, er der god grund til at vælge et abonnement med fri data. Det fremgår af tabellen herunder, hvor dataforbruget for nogle af de mest populære aktiviteter er opgjort:

    AktivitetDataforbrug
    Netflix (HD kvalitet)3 GB pr. time
    TV livestreaming1,25 -3 GB pr. time
    TV2 Play (on demand-indhold)3 GB pr. time
    Videoopkald (Teams, Zoom, m.fl.)100 MB til 2,5 GB pr. time
    Sende billede2-4 MB pr. billede

    Som det kan ses af tabellen er streaming af film og TV en stor datasluger. Ser du mange film og TV via nettet, er det en god idé at vælge et mobilabonnement med fri data.

    Hvis du kun bruger mobilen til opkald, SMS og lidt sociale medier, kommer du langt med 10-20 GB data pr. måned. Bruger du derimod mobilen til andre ting, såsom streaming og videoopkald, løber det hurtigt op. Som det fremgår af tabellen, får man hurtigt brugt en mindre datapakke, hvis man ser et par film i løbet af en uge.

    Bruger du også nettet til at dele store filer eller downloade spil til konsol og/eller PC, er der flere gode grunde til at vælge et mobilabonnement med fri data. Her kan man hurtigt opbruge en stor datapakke, da nye computerspil ofte fylder mere end 50 GB.

    Hvornår kan fri data betale sig?

    Der kan være flere gode grunde til at vælge et mobilabonnement med fri data. Især hvis formålet er at spare penge, da du i nogle tilfælde kan spare en internetforbindelse væk. Herunder har vi samlet en række scenarier, hvor et mobilabonnement med ubegrænset data er særligt brugbart.

    Nyt dansk sommerhus beliggende ved den jyske vestkyst
    Et mobilabonnement med ubegrænset forbrug kan eksempelvis være gavnligt for dig, der ofte tilbringer tid i et sommerhus.

    1. Du flytter i en studiebolig eller -værelse

    Når du eksempelvis flytter hjemmefra, kan budgettet være stramt. Samtidig er det vigtigt med en hurtig og stabil internetforbindelse, men dette kan være en dyr fornøjelse. Afhængigt af hvor i landet din studiebolig ligger, kan prisen variere fra 200 til 250 kroner om måneden.

    Vælger du i stedet et mobilabonnement med fri data, kan du eksempelvis dele mængden af data med din computer og bruge internettet som du plejer. Du slipper også for at vente på teknikerbesøg, og du sparer omkostningerne til udstyr og evt. oprettelse.

    2. Du har et sommerhus i Danmark/EU, som du ofte benytter

    I vores guide til bredbånd til sommerhuset kan du blandt andet læse om, hvordan du kan bruge et mobilabonnement med fri data som den primære internetforbindelse i et fritidshus. Mange bruger sommerhuset eller ferieboligen til at komme lidt væk fra hverdagen og få et pusterum, men det er ikke desto mindre en stor fordel at have forbindelse til internettet. I stedet for at tegne et nyt abonnement på fastnet bredbånd til din feriebolig, kan et mobilabonnement med fri data være et godt alternativ.

    Tricket er at vælge et mobilabonnement med mulighed for ekstra SIM-kort, og så sætte det ekstra SIM-kort i en trådløs router i sommerhuset. Nu har du en stabil internetforbindelse i sommerhuset, og du betaler kun for leje af ekstra SIM-kort (20 – 50 kr./md.). Du kan også bare aktivere internetdeling på din mobil

    3. Du har en båd, som du ofte sejler rundt i

    Når du sejler langs kysterne i Danmark og resten af EU, kan det være rart at have forbindelse til internettet. Så kan der altid fremsøges informationer om lokalområdet, og når du lægger til ved en havn kan internetforbindelsen bruges til at se TV og holde kontakten med familien.

    Normalt rækker dækningen fra mobilmaster et godt stykke ud fra kystlinjen i det meste af landet, men hvis du har problemet med at opfange signalet kan det anbefales at investere i en antenne som kobles til et modem. Så kan du også fange signalet, når du befinder dig i fjerne dele af landet.

    4. Du har en campingvogn, som du ofte benytter (også i EU)

    Hvis du er bidt af campinglivet og gerne rejser ud så snart muligheden byder sig, er et mobilabonnement med fri data også et godt valg. Så kan du nemlig altid holde forbindelsen til internettet, uden at det koster dig ekstra.

    Når du befinder dig på den tyske Autobahn er dit mobilabonnement stadig med dig, og det samme gælder når du rammer den smukke middelhavskyst. Er du mere til en tur op i fjeldene, kan et mobilabonnement med fri data også benyttes. Der er nemlig altid en god portion EU-data inkluderet, så når du rejser udenfor Danmarks grænser fungerer mobilabonnementet som normalt – blot med en begrænset mængde data til rådighed.

    5. Du rejser meget i Danmark og EU

    Hvis du ofte rejser rundt i forbindelse med arbejde eller ferie, er et mobilabonnement med ubegrænset data et godt og sikkert valg. Så slipper du for at benytte usikker WiFi på caféer og i lufthavne, og du ved at der som regel er god dækning når du befinder dig i tætbefolkede områder.

    De fleste mobilabonnementer har også en fornuftig portion EU-data inkluderet, men i abonnementer med ubegrænset data er denne portion selvfølgelig højere end i de mindre abonnementer.

    Hvad betyder fair use?

    Fair use defineres som “en vis mængde forbrug, der anses som rimelig”. Normalt ligger fair use-grænsen for data på 1000 GB, hvilket er væsentligt mere end hvad normale forbrugere anvender på en måned. Ved mobilabonnementer med fri data er fair use-grænserne kun vejledende, og formålet er udelukkende at forhindre misbrug.

    Det får altså ikke konsekvenser, hvis du en enkelt måned rammer 1000 GB data eller mere, medmindre der er tale om reelt misbrug. Har du eksempelvis brugt et privat abonnement i erhvervsmæssig sammenhæng, kan der være tale om misbrug.

    Hos Forbrugerombudsmanden indskærpede man så sent som i sommeren 2021, at fri data skal være lig med ubegrænset dataforbrug. Det skete i kølvandet på en række klager over teleselskaberne Telia, Hi3G og Nuuday, hvor forbrugere fandt det vildledende at “fri data”-abonnementer havde fair use-grænser. Forbrugerombudsmanden fandt det imidlertid ikke vildledende, efter teleselskaberne gjorde det klart at det ikke ville få konsekvenser at ramme fair use-grænsen. Så længe der ikke er tale om misbrug, er forbruget selvfølgelig ubegrænset.

    EU-forordning: Du bestemmer selv over dataforbruget

    I EU er der vedtaget en forordning om netneutralitet, som i al sin enkelthed går ud på at sikre rettighederne for forbrugerne.

    EU-reglerne betyder blandt andet, at:

    • Internet- og teleselskaber skal behandle al trafik lige.
    • Forbrugerne har ret til frit at få adgang til indhold på nettet, og til at bruge de tjenester/udstyr, som de ønsker.
    • Der må kun ske en styring af trafikken på nettet, hvis det er af tekniske hensyn. Eksempelvis for at sikre, at nettet ikke overbelastes. Det må aldrig være af kommercielle hensyn.
    • Internetudbydere skal overholde afgørelser fra domstolene om at blokere for ulovligt indhold på nettet, eksempelvis piratkopier.

    Punkt 2 er interessant i forbindelse med ubegrænsede mobilabonnementer, da det har betydning for måden du bruger den inkluderede data på. Eksempelvis må du gerne dele internetforbindelsen med venner og familie, hvis din telefon understøtter internetdeling. Teleselskaberne kan altså ikke bestemme, hvordan din inkluderede data bruges.

    Fakta om mobilabonnementer med fri data

    Er der begrænsninger på fri data?

    Ubegrænsede abonnementer har typisk en fair use-grænse, men Forbrugerombudmanden præciserede i juli 2021 at fri data betyder ubegrænset forbrug. I denne sammenhæng blev det forklaret, at fair use-grænserne kun er vejledende.
    Formålet med fair use-grænserne er altså ikke at sætte et loft over dit forbrug, men at sikre udbyderne mod misbrug.

    Kan jeg købe et ekstra SIM-kort og f.eks. sætte det i en trådløs router?

    Ja, flere teleselskaber tilbyder ekstra SIM-kort til deres mobilabonnementer. Disse SIM-kort kaldes også for datadelingskort, da det udelukkende er data-portionen du kan dele mellem flere enheder. Et ekstra SIM-kort kan derved sættes i en trådløs router, så du kan koble dig på nettet med alle dine trådløse enheder og få mest muligt ud af dit mobilabonnement.
    Desværre kan man ikke altid få ekstra SIM-kort til abonnementer med fri data.

    Har jeg brug for fri data?

    Om du har brug for fri data eller ej, kommer an på dit månedlige forbrug. Hvis du ikke har almindeligt bredbånd i hjemmet, bruger du måske mere data på mobilen. Undersøg derfor hos dit nuværende teleselskab, hvor meget data du forbruger på en normal måned. Herefter kan du nemt vurdere, om du har brug for fri data eller kan nøjes med mindre.

    Hvordan finder jeg det billigste mobilabonnement med fri data?

    Det billigste mobilabonnement med fri data finder du i vores undersøgelse, som viser at prisen per måned kan variere med over 100 kroner mellem den billigste og den dyreste udbyder på markedet.
    Vi har fundet det billigste ubegrænsede mobilabonnement ved at sammenligne mere end 30 forskellige danske udbydere.

    Har jeg også fri data i udlandet?

    Nej, fri data er normalt begrænset til brug i Danmark. Har du eksempelvis fri EU-roaming inkluderet i dit abonnement, er det typisk med en begrænset portion data.
    Den inkluderede datamængde til brug i EU og verden kan variere fra 10 GB og op til 25 GB eller mere, alt efter hvilket mobilabonnement du har.

    Teleanalytiker, skribent og ansvarshavende redaktør på Teleguiden.dk. Bred ekspertviden om bredbånd og telefoni, samt teknologi generelt. Passion for online medier siden 2014, og har sidenhen taget en uddannelse til IT-supporter.

    2 kommentarer

    1. CBB deler netværk med Telenor, da CBB er et lavprisselskab, der hører under Telenor, hvorfor Telenors navn vil rulle henover øverste venstre hjørne af skærmbilledet, hvis man har et fysisk SIM fra CBB, hvor Telenor og CBB Mobils navne godt kan skiftes lidt til at rulle henover nævnte hjørne af skærmbilledet, alt afhængig af, om telefonen er låst eller ej, hvis man – lige som jeg – har eSIM. Det er i hvert den erfaring, jeg har gjort mig i den måneds tid, jeg indtil videre har haft eSIM fra CBB Mobil. Dengang jeg fik det, bød de mig velkommen og skrev i SMS’en at mit eSIM var på deres netværk, som de delte med Telenor. Det giver jo mening, at deres eSIM deler netværk og master med Telenor, når deres fysiske SIM-kort har gjort det i flere år efterhånden. Jeg kan huske, at jeg skrev lidt med dem om det lige i starten, fordi jeg blev forvirret over, at der stod Telenor som mobilnetværksudbyder, når jeg var kunde hos CBB Mobil, og altså ikke his Telenor, og da fik jeg at vide, at de godt kunne forstå, at jeg var blevet forvirret over det, og at grunden til, at der stod Telenor var, at de delte master med Telenor.

      • Thomas Løwe Hansen den

        Hej Regitze,
        Tak fordi du deler din oplevelse. Det er nemlig helt rigtigt, at CBB deler netværk med Telenor. Telenor har, sammen med Telia, et landsdækkende mobilnetværk, som flere udbydere lejer sig ind på. Jeg anvender også selv deres mobilnetværk, og har gode erfaringer med dette.
        Venlig hilsen
        Thomas, Teleguiden.dk

    Skriv en kommentar