Det bedste internet skal være hurtigt, stabilt og pålideligt, og så skal prisen være rimelig. Det er mange krav, men heldigvis er flere udbydere i stand til at levere varen. Vi har gennemgået markedet og findet det bedste internet til prisen netop nu. Se resultaterne herunder.
Top 8: Bedste internet til prisen 2024
Udbyder | Bedst til | Priser |
---|---|---|
1. Hiper | Mest værdi for pengene | Tjek adresse |
2. Jetnet | Bedste internet via kabel-TV | Tjek adresse |
3. Norlys | Bedste fibernet | Tjek adresse |
4. Eesy | Bedste mobile internet | Tjek adresse |
5. Bolignet | Bedste internet uden router | Tjek adresse |
6. EWII | Bedste internet uden binding | Tjek adresse |
7. Telia | Bedste kundeservice | Tjek adresse |
8. Telenor | Bedste introtilbud | Tjek adresse |
#1 – Hiper – mest værdi for pengene
Kabel-TV stik
1000/500
Hastighed (Mbit/s)
1794 kr.
Min. pris 6 mdr.
6 mdr. binding • Gratis lånerouter
Hiper vinder i kategorien “mest værdi for pengene”, fordi du får det bedste internet til en fornuftig pris. Hiper dækker desuden størstedelen af Danmarks adresser med enten fibernet, coax internet eller DSL, og dermed har du gode chancer for at blive kunde.
Hiper har i mange år ligget fast i top 3 hos Loyalty Group og deres BrancheIndex Internet-undersøgelse, der måler kundetilfredsheden blandt landets største internetudbydere. Derudover har Hiper den højeste median hastighed blandt alle internetudbydere, når man kigger på hastighedsmålinger foretaget med Speedtest. Sidst, men ikke mindst, er Hiper i top med alle teknologier i Netflix ISP Speed Index, der måler hastigheden til Netflix’ egne servere.
Argumenterne for at vælge Hiper står dermed i kø, og du får næsten altid en god rabat som ny kunde.
#2 – Jetnet – bedste internet via kabel-TV
Kabel-TV stik
300/60
Hastighed (Mbit/s)
1494 kr.
Min. pris 6 mdr.
6 mdr. binding • Gratis lånerouter
Jetnet vinder i kategorien “bedste internet via kabel-TV”, fordi de er billigst og tilbyder flere forskellige hastigheder. Internet via kabel-TV udbydes via YouSees kabel-TV net, og det er både billigt og stabilt. Har du adgang til denne internetteknologi kan du altså få billigt og hurtigt internet, og hos Jetnet kan du tilmed vælge mellem flere hastigheder.
Priserne hos Jetnet er de laveste på markedet, og de har længe kørt med rabat til nye kunder. Den trådløse router medfølger uden merpris, så dette skal du ikke tænke på. Oprettelse er ligeledes gratis.
#3 – Norlys – bedste fibernet
Fiber
1000/1000
Hastighed (Mbit/s)
2432 kr.
Min. pris 6 mdr.
6 mdr. binding • Gratis WifiGaranti
Norlys vinder i kategorien “bedste fibernet”, fordi de tilbyder WifiGaranti med deres fiberabonnementer. WifiGaranti beskrives af Norlys som “en full service-løsning til dig, der bare vil have det skal virke. Uden bøvl og gør-det-selv. Du får gratis teknikerbesøg og tilfredshedsgaranti. Du vælger selv, om en tekniker skal installere dine wifi-enheder, eller om du selv vil gøre det.” – Du får med andre ord et køreklart trådløst netværk med dækning i hele boligen, så du ikke skal bekymre dig om dette. Det er en stor fordel for den krævende familie, der har brug for hurtigt og stabilt internet til hjemmearbejde, gaming og andre krævende aktiviteter.
Du finder selvfølgelig også helt almindeligt fiberabonnementer hos Norlys, hvis du måtte foretrække dette, men deres WifiGaranti-produkter er altså grunden til at de vinder i denne kategori.
#4 – Eesy – bedste mobile internet
Mobilt internet
Fri
Data
1674 kr.
Min. pris 6 mdr.
6 mdr. binding • Gratis lånerouter
Eesy vinder i kategorien ‘bedste mobile internet’. De har for nyligt lanceret billigt mobilt internet med 5G og ubegrænset data, og dermed er de trådt ind i et nyt marked med høj konkurrence blandt eksisterende udbydere. Alligevel udmærker de sig, da de som eneste TDC-udbyder konkurrerer på prisen. De har ikke kun det billigste mobile internet på TDC’s netværk, men også det billigste mobile internet på markedet.
Du får selvfølgelig en gratis lånerouter med i abonnementet, og til gengæld har du en bindingsperiode på 6 måneder. Desuden er det værd at nævne, at TDC’s net er bedst i test, og dermed har du større chance for at finde god dækning over hele Danmark.
#5 – Bolignet – bedste internet uden router
Fiber
1000/1000
Hastighed (Mbit/s)
1794 kr.
Min. pris 6 mdr.
6 mdr. binding • Uden router
Bolignet vinder i kategorien ‘bedste internet uden router’. De fokuserer udelukkende på hurtigt internet til en rimelig pris, og har altså undladt at inkludere router i abonnementerne. Du kan leje en router, hvis du har brug for det, men ellers kan du også bare bruge dit eget udstyr. Det er måske netop af denne grund, at Bolignet er billigere end de fleste udbydere på markedet, og dermed får du altså hurtigt fibernet til en meget fornuftig pris.
Desværre dækker Bolignet endnu ikke hele landet, og der er således kun en mindre sandsynlighed for at du kan blive kunde hos dem.
#6 – EWII – bedste internet uden binding
Kabel-TV stik
1000/500
Hastighed (Mbit/s)
1893 kr.
Min. pris 6 mdr.
Ingen binding • Gratis lånerouter
EWII vinder i kategorien ‘bedste internet uden binding’, da de som én af få udbydere har fjernet bindingsperioden fra alle deres internetabonnementer. Det er et stort plus for alle, der efterlyser mere fleksibilitet, da man her får mest mulig fleksibilitet. Priserne er tilmed i den lave ende, dog med undtagelse af enkelte lokale fibernet.
Du kender måske EWII som et energiselskab, og det er da også helt rigtigt. Deres ekspansion på bredbåndsmarkedet skyldes måske tildels opkøbet af den mindre internetudbyder, Kviknet, men faktisk har de også i mange år drevet deres eget fibernet i Trekantområdet. Dette er for nyligt blevet solgt til Norlys, men EWII udbyder altså stadig internetforbindelser til det meste af landet.
#7 – Telia – bedste kundeservice
Kabel-TV stik
1000/100
Hastighed (Mbit/s)
1794 kr.
Min. pris 6 mdr.
6 mdr. binding • Gratis lånerouter
Telia vinder i kategorien ‘bedste kundeservice’, fordi de strækker sig ekstra langt på netop dette parameter. Telia er nemlig én af få internetudbydere med fysiske butikker, og det kan være en stor fordel for dig som kunde. Har du problemer eller brug for hjælp kan du altså henvende dig i butikkerne, og dette foretrækkes af mange, fremfor at hænge i lange telefonkøer.
Nu er Telia ganske vist blevet opkøbt af Norlys, og deres fremtid er stadig uvis. Indtil videre fortsætter de imidlertid som selvstændig udbyder, og det er naturligvis kun en fordel med det høje niveau af konkurrence på markedet.
#8 – Telenor – bedste introtilbud
Mobilt internet
Fri
Data
1794 kr.
Min. pris 6 mdr.
6 mdr. binding • Gratis lånerouter
Telenor vinder i den særlige kategori ‘bedste introtilbud’, fordi de har det bedste tilbud til nye kunder. Telenors primære fokus er på 5G internet og fibernet, og her får du i øjeblikket en stærkt reduceret pris i et givent antal måneder. De har selvfølgelig ubegrænset data i deres 5G-abonnement, og de er efterhånden tilstede på de fleste store fibernet i Danmark.
Ligesom Telia har Telenor også butikker placeret i de fleste store byer, hvor du kan henvende dig for personlig betjening eller vejledning.
Sådan fandt vi det bedste internet
På denne side bliver du guidet til det bedste internet på markedet. Internetforbindelserne og udbyderne er udvalgt blandt alle gængse teknologier, inklusiv: Internet via kabel-TV, internet via telefonstikket, fibernet og mobilt internet. Vi har identificeret de mest populære og eftersøgte kategorier, og findet det bedste internet i hver af disse. Kategorierne tæller: Mest værdi for pengene, bedste internet via kabel-TV, bedste fibernet, bedste mobile internet, bedste internet uden router, bedste internet uden binding, bedste kundeservice og bedste introtilbud.
For at finde det bedste internet netop nu, indgår følgende materiale i vores analyse:
- Loyalty Group BrancheIndex Internet
- Anmeldelser på Trustpilot
- Anmeldelser på Google
- Speedtest Intelligence Market Analysis
- Netflix ISP Speed Index
Sammenligningsgrundlaget består af alle danske internetudbydere og internetforbindelser. I alt indgår mere end 20 forskellige internetudbydere i vores indledende undersøgelser, og deres internetforbindelser er blevet sammenlignet på flere parametre.
Parametrene, der sammenlignes på, er som følger:
- Priser: Er priserne rimelige, og får man tilstrækkelig værdi for pengene? Prisen er for mange det vigtigste parameter, og derfor vægtes det højt i den samlede bedømmelse.
- Udstyr: Får man gratis lånerouter, og er den velfungerende? De fleste internetudbydere inkluderer gratis udstyr i abonnementerne, men nogen tilbyder opgraderede løsninger. Det er et vigtigt parameter for mange, især folk med hjemmearbejde, som er afhængige af stabilt internet.
- Kundeservice: Er det nemt og hurtigt at kontakte kundeservice, og har de åbent når man har brug for det? Kundeservice er et overset parameter, og ofte bliver den sparet væk. Ikke desto mindre er det vigtigt at hjælpen er tilstede, når man har brug for den.
- Abonnementsvilkår: Er det nemt at opsige abonnementet, og er gebyrerne rimelige? Mange opdager, for sent, at de har bundet sig til nogle urimelige abonnementsvilkår, og det kan være en dyr forseelse. Derfor indgår abonnementsvilkårene i vores samlede bedømmelse.
Hvilken type internet er bedst?
Den bedste type internet til hjemmebrug er internet via kabel-TV eller fibernet. Alternativt kan mobilt internet med fri data også bruges, da det i princippet fungerer på samme måde som fastnet internet. Her skal du dog være opmærksom på fair-use grænser, hvis du har et meget stort forbrug af data (over 1000 GB pr. måned).
Læs mere om de forskellige typer af internet herunder.
- Internet via kabel-TV er billigt og hurtigt. Det dækker ca. 60 procent af alle boliger, og hastigheden kan på nogle adresser komme op på 1000 Mbit/s. Der er imidlertid store forskelle, og det er ikke sikkert at du kan få mere end 200-300 Mbit/s, selvom du betaler for 1000 Mbit/s. Det skyldes flere faktorer, såsom coax-netværkets tilstand, afstand til nærmeste central, antal samtidige brugere, m.m. Til almindelig hjemmebrug er denne type internet bedst, og her får du ligeledes mest værdi for pengene.
- Fibernet adskiller sig fra andre teknologier ved at du får en “isoleret” linje hele vejen fra din adresse og frem til din internetudbyder. Det betyder, at udbyderen kan garantere en vis hastighed, men også en højere stabilitet og ydeevne. Det er især nyttigt, hvis du bruger mange timer online hver dag, eksempelvis i forbindelse med arbejde eller gaming. Private forbrugere kan få hastigheder på helt op til 2500 Mbit/s, hvis de har adgang til fibernettet.
- Internet via telefonstikket er en forældet teknologi, som udfases frem mod 2030. Da det samtidig er en dyr og ustabil internetforbindelse, anbefales den ikke. Der er efterhånden kun nogle få udbydere, som leverer internet via telefonstikket, i takt med at andre teknologier er blevet tilgængelige.
- Mobilt internet er både hurtigt og billigt, men dækningen kan svinge en del. Det skyldes at signalet opfanges fra det mobile netværk, og det kan bl.a. påvirkes af dårligt vejr eller andre lokale forhold. Du kan imidlertid være heldig at bo tæt på en mobilmast, hvorved du kan få hastigheder på helt op til 1000 Mbit/s eller mere via 5G-netværket. Husk at undersøge, om trådløs router følger med abonnementet, da den koster 1000-2000 kr. alene.
Hvilken internethastighed skal du vælge?
Internethastigheden har betydning for anvendelsesmulighederne, men også din oplevelse af internetforbindelsen. De fleste internetforbindelser er i dag på mere end 100 Mbit/s, hvilket er mere end rigeligt til hjemmebrug. Der kan dog være situationer, hvor en højere hastighed er en fordel, og prismæssigt giver det ikke altid mening at vælge en langsom internetforbindelse. Læs vores generelle anbefalinger herunder.
- Op til 50 Mbit/s er fint til den lille husstand på 1-2 personer, der bruger internettet til nyheder, e-mails, opskrifter og lignende.
- 100 Mbit/s er tilstrækkeligt til en mindre husstand på 2-3 personer, som spiller en smule computer og streamer musik/radio via nettet.
- 300 Mbit/s er ideelt til børnefamilien på 3-4 personer, hvor computerspil og streaming er en del af hverdagens aktiviteter.
- 1000 Mbit/s er ideelt til den store husstand på op til 6 personer, der bruger nettet flittigt, samt mennesker med hjemmearbejdsplads og stort behov for at kunne modtage/sende filer over nettet.
Test: Her er det bedste internet i 2024
Hiper internet er bedst i test. Det bekræftes af flere uafhængige kilder, som har testet og analyseret internetforbindelser og udbydere gennem en længere årrække. Hiper får blandt andet en førsteplads i markedsanalysen fra Speedtest, hvor de markerer sig som udbyderen med den højeste downloadhastighed i 4. kvartal af 2023. Desuden rangeres de i toppen af Netflix ISP Speed Index sammen med en række andre udbydere, hvilket betyder at de hastigheden mellem dig og Netflix’ servere er så høj som muligt. Slutteligt lander Hiper i top 3 hos Loyalty Group BrancheIndex Internet, hvilket indikerer, at de har en høj kundetilfredshed. Det bekræftes også på Trustpilot, hvor de i skrivende stund er en af de mest populære internetudbydere med en samlet bedømmelse på 4,7 stjerner baseret på over 36.000 anmeldelser.
Herunder kan du få et dybere indblik i de aktuelle testresultater fra forskellige instanser, som indgår i vores research.
Loyalty Group BrancheIndex Internet
BrancheIndex Internet undersøger danskernes tilfredshed med og loyalitet overfor deres internetudbydere. Undersøgelsen er typisk baseret på 4000-5000 kunder, som har svaret på en række spørgsmål, der har til formål at afdække deres oplevelser med deres internetudbydere.
Udbyder | Resultat (ift. sidste år) |
---|---|
Altibox | 64 point (+2) |
Waoo | 62 point (-2) |
Hiper | 61 point (+1) |
Telenor | 60 point (+4) |
Fastspeed | 58 point (uændret) |
Speedtest Intelligence Market Analysis (Q4, 2023)
Speedtest er den bedste hastighedstest på markedet, og tusindvis af danskere bruger tjenesten hver måned. I deres markedsanalyse har de offentliggjort en del af den data, som indsamles i forbindelse med hastighedstest, og udbyderne rangeres efter gennemsnitlig downloadhastighed.
Udbyder | Resultat |
---|---|
Hiper | 277,56 Mbit/s |
Telenor | 217,81 Mbit/s |
Fibia | 210,58 Mbit/s |
YouSee | 206,42 Mbit/s |
Norlys | 183,89 Mbit/s |
Netflix ISP Speed Index
Netflix bruger deres egne servere til at måle hastigheden hos forskellige danske internetudbydere. Undersøgelsen viser derfor hvilke udbydere, der har den hurtigste forbindelse til Netflix’ servere. Undersøgelsen opdateres en gang om måneden.
Udbyder | Resultat |
---|---|
Altibox (fiber) | Rank 1 |
Hiper (fiber, kabel-TV og DSL) | Rank 1 |
Norlys (fiber og kabel-TV) | Rank 1 |
Waoo (fiber) | Rank 1 |
YouSee (kabel-TV) | Rank 1 |
Telenor (DSL) | Rank 2 |
Telia (DSL) | Rank 2 |
YouSee (fiber og DSL) | Rank 2 |
Internetudbydere på Trustpilot
Trustpilot indsamler anmeldelser fra kunder, og har en dedikeret kategori til internetudbydere. Hvis du leder efter det bedste internet, kan Trustpilot give et godt indblik i hvordan udbyderne håndterer problemer og utilfredse kunder.
Udbyder | Resultat |
---|---|
Hiper | 4,7 stjerner (36.000+ anmeldelser) |
Waoo | 4,7 stjerner (15.000+ anmeldelser) |
Fastspeed | 4,7 stjerner (35.000+ anmeldelser) |
AURA | 4,6 stjerner (4000+ anmeldelser) |
CBB Mobil | 4,5 stjerner (53.000+ anmeldelser) |
Bolignet | 4,2 stjerner (1000+ anmeldelser) |
Telia | 4,1 stjerner (41.000+ anmeldelser) |
Altibox | 3,9 stjerner (2000+ anmeldelser) |
YouSee | 2,9 stjerner (60.000+ anmeldelser) |
Hvor får man det billigste internet?
Mobilt internet er den billigste form for internet. Du kan få abonnementer med fri data og gratis lånerouter fra kun 249 kr. pr. måned, hvilket er 50-100 kr. billigere end fastnet internet. Det hænger måske sammen med, at alle udbydere er i direkte konkurrence med hinanden, da mobilt internet fås i hele landet, men det kan også skyldes at teknologien generelt er billigere.
Kan du nøjes med en mindre portion data, kan du få mobilt internet til priser fra kun 49 kr. pr. måned.
I vores artikel om det billigste mobile bredbånd kan du se flere eksempler på priser, hvis du ønsker mobilt internet med enten 4G eller 5G. Det er værd at kigge nærmere på, hvis du primært bruger internettet til streaming, nyhedslæsning, netbank og lignende. Bruger du derimod internettet til gaming, bør du overveje fastnet internet i stedet.
FAQ om det bedste internet
Hvilken internetudbyder er bedst?
Den bedste internetudbyder er i skrivende stund Hiper. De klarer sig bedst forskellige uafhængige tests, og har derudover en høj kundetilfredshed. Priserne er desuden rimelige, og du får altid en gratis lånerouter med i prisen.
Hvilke typer internet findes der?
Der findes fire typer internet, som er tilgængelige i det meste af landet: Internet via kabel-TV, fibernet, internet via telefonstikket og mobilt internet. Internet via telefonstikket bliver dog udfaset i 2030, og anbefales derfor ikke som en fremtidssikker løsning.
Hvad koster det at få internet?
Det er oftest gratis at få internet, hvis kabler og udstyr allerede er installeret på din adresse. Du slipper for dyrt teknikerbesøg, og skal kun betale den månedlige abonnementspris. Skal du have teknikerbesøg og kræves der opsætning af særligt udstyr, skal du muligvis betale ekstra. Se eksempelvis hvad det koster at få lagt fibernet ind.
Hvordan finder jeg det bedste internet?
Du finder det bedste internet ved at læse de nyeste testresultater og anmeldelser, men også ved at kontakte de enkelte internetudbydere på egen hånd og høre mere om deres forskellige tilbud. På den måde får du også et indtryk af kommunikationen og serviceniveauet, og det kan i sidste ende være nyttigt.
Hvordan tjekker jeg internetmulighederne på min adresse?
På vores søsterside, Billigt-internet.nu, kan du tjekke din adresse og se dine internetmuligheder. Du kan også bruge Tjekditnet.dk, hvis du vil have et dybere indblik i de forskellige teknologier. Vær dog opmærksom på, at hvis du bor i nybyggeri kan oplysningerne være forsinkede/utilgængelige.
Hvor mange internetudbydere har vi i Danmark?
I Danmark har vi over 20 landsdækkende internetudbydere, og derudover har vi endnu flere små lokale internetudbydere. Flere af dem er samlet i foreninger, eksempelvis ASOM-Net, der repræsenterer mere end 25 lokale antenneforeninger.
Hvor lang er bindingsperioden på internet?
Bindingsperioden på internet er typisk 6 måneder. Der findes også internet uden binding, hvis du måtte ønske dette, men valgmulighederne er begrænsede. Grunden til at bindingsperioden oftest er på 6 måneder, er at udbyderne kun må binde privatkunder i en periode på op til 6 måneder.